internet
Vi kan nu bruge 4G
Mange mobilkunder i Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut får nu mulighed for at bruge 4G-forbindelse på mobiltelefonen
Mobilkunder har i denne uge fået adgang til hurtigere intenet på mobiltelefonen.
Tidligere i denne uge åbnede Tele for 4G-forbindelsen i Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut. Der er foreløbig tale om en testperiode, skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.
Nærmere bestemt er det kunder med abonnementerne Mobil Mikisoq, Mobil Akulleq og Mobil Angisooq, der har fået glæde af det nye tiltag.
- Det er en god nyhed, at en stor gruppe mobilkunder nu har mulighed for at få højere hastighed. I den nærmeste fremtid vil vi teste forbindelsen, og hvis tiltaget bliver en succes, vil vi undersøge muligheden for at inkludere Tusass-kunderne, forklarer Per Svendsen, der er privatkundedirektør for afdelingen Privat.
I testperioden tilbyder Tele-Post hastigheder på op til 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.