- Verden var heller ikke rosenrød før Nuuk blev mål for atlanttrafikken, siger formanden for Brancheudvalget for blandt andet Turisme Helge Tang til kritikken af de mange ændringer i trafikken mellem Nuuk og København.
Helge Tang: – Trods aflysningerne, er det blevet meget mere rejsevenligt at komme til og fra Nuuk.Foto: Leiff Josefsen
PoulKrarupFreelance Journalist
Offentliggjort
Air
Greenlands mange aflysninger i vinter og forår har ramt flere
turistvirksomheder i landet, men brancheudvalget for blandt andet turisme under
Grønlands Erhverv mener ikke, det er så slemt, som nogen gør det til.
Formanden
for brancheudvalget Helge Tang, der også kendes fra Hotel Hans Egede, siger til
spørgsmålet om, hvad ændringerne betyder for turisterhvervet, at der også var
ventetid tidligere.
Air
Greenlands mange aflysninger i vinter og forår har ramt flere
turistvirksomheder i landet, men brancheudvalget for blandt andet turisme under
Grønlands Erhverv mener ikke, det er så slemt, som nogen gør det til.
Annonce
Årsag til aflysninger
Air Greenland oplyste tidligere på
måneden, at der har været ekstremt mange aflysninger på atlantflyvningerne i år. Der har
været aflyst eller diverted tilsammen 32
atlantflyvninger i årets første fire måneder. I samme periode sidste år var
tallet en enkelt flyvning, sagde direktør Jacob Nitter Sørensen til
Sermtisiaq.AG.
Inga Dora Markussen, der er CSO i Air
Greenland (Chief Sustainability Officer, chef for
bæredygtighed) siger efterfølgende til Sermitsiaq, at det ikke fremgik klart af
artiklen, men de 32 aflysninger er fra begge ben – altså fra København til Nuuk
og fra Nuuk til København, ligesom der også er andre afgange med i tallet.
– Vinduet for at lande i lav sigtbarhed på bane 04 (fra syd) er
begrænset, da instrumentlandingssystemet (ILS) på den bane ikke er taget i
brug. Derfor sætter det en begrænsning, siger Inga Dora Markussen, der ikke
ved, hvorfor ILS på 04 ikke er taget i brug.
– Den anden ting er vejrdata, og det er en svær øvelse for den
officielle METAR er gældende for OCC ’s (operations control center’s)
beslutninger. Så når vi kan se, der er
god chance for at lande, offloade og unloade flyet i groundstop, så letter
vi fra København. Men virkeligheden er en lidt anden, når udsigten ikke holder
stik. Der er mange "spændende" forklaringer på disse ting, men vi er
i gang med at se på alternative løsninger, som nok bliver afklaret meget snart,
siger Inga Dora Markussen til Sermitsiaq.
/Poul
METAR er
en kortfattet (ca. 60 tegn) tekst, der efter en specifik formatering fortæller,
hvordan vejret er observeret at være på et givent tidspunkt i en bestemt
lufthavn. Meteorological Aerodrome Report.
Kilde: Wikipedia
Formanden
for brancheudvalget Helge Tang, der også kendes fra Hotel Hans Egede, siger til
spørgsmålet om, hvad ændringerne betyder for turisterhvervet, at der også var
ventetid tidligere.
– Der er ikke, som vi oplever det, et enkelt
og universalt svar på spørgsmålet. Dels fordi det ikke er alle i branchen,
der er berørt negativt i øjeblikket, dels fordi en stor del af situationen
skyldes vejret, forklarer brancheudvalgsformanden.
Han påpeger, at der ikke er noget nyt i, at vejret ofte bestemmer livets
gang her i vores del af verden.
– Vi har lært, at vi må indrette os efter
naturens luner. Sådan har det altid været. Men det er klart, at der også er
sket en forandring, efter Atlantflyvningen er flyttet fra Kangerlussuaq til
Nuuk. På godt og ondt. Det, at alle skal igennem Nuuk, betyder, at
destinationer på kysten bliver ramt, når vejrforholdene ikke tillader normal
drift til og fra Nuuk. Sådan var det ikke før.
– Men vi skal også huske, at verden ikke var
rosenrød før. Og virkeligheden er, at de fleste rejsende skal til og fra Nuuk. Sådan er det
med en hovedstad.
Og det sjældent uden risiko for forsinkelser, når vi i årtier rejste til og
fra Nuuk via Kangerlussuaq, påpeger han.
– Jeg har selv igennem årene ikke tal på,
hvor mange nætter mine kolleger, ansatte og gæster har tilbragt uønsket i
Kangerlussuaq. Eller hvor mange timer man kunne ende med at sidde på en hård
bænk, og vente på mere information senere på dagen, forklarer Helge Tang med
henvisning til sin hotelvirksomhed.
Formanden for Brancheudvalget for blandt andet Turisme, Helge Tang, mener, at det giver gode udsigter for fremtiden, når flere flyselskaber kommer til at flyve til og fra Nuuk, og at der er flere aktiviteter til turisterne.Foto: Leiff Josefsen
Når det fungerer
Helge Tang siger imidlertid, at på de dage, hvor det fungerer upåklageligt
– og dem er der flest af – er det blevet lettere og mere rejsevenligt at komme
til og fra Nuuk.
Han mener også, at det giver gode udsigter for fremtiden, når flere
flyselskaber kommer til at flyve på ruten, og at der er flere aktiviteter til
turisterne.
- Men det er lidt historien om ”hønen og
ægget”, hvad kommer først. Det kræver langsigtede investeringer fra alle
parter. Langsigtet planlægning hos det offentlige; og en meget målrettet og
tålmodig investering fra private investorer og erhvervsfolk, mener han.
- Nye turistprodukter, nye turistoperatører,
nye hoteller og nye flyruter kan ikke forventes at blive en god forretning over
natten. Men har man et stærkt produkt, der passer til de turister der kommer
til Grønland, og et langsigtet perspektiv på sin investering, ser fremtiden ud
til at være attraktiv.
- I Nuuk er der også i dag en udmærket
forretning i turisterhvervet. Nok netop på grund af langsigtede investeringer
og mange aktører, der har været her i mange år, og som også har drevet sunde
forretninger før, den internationale lufthavn blevet taget i brug, siger
brancheudvalgsformanden.
Han mener, at det også er positivt for fremtiden, at man allerede fra
begyndelsen var klar over udfordringerne med infrastrukturen, da man vedtog
lufthavnspakken. Når den internationale lufthavn i nord og den i syd er klar,
vil der være en helt anden regularitet på ruterne rundt i landet. Ligesom man
kan udvikle de turistprodukter, der passer bedst til de lokale
destinationer.
Han understreger imidlertid, at det samtidig også er vigtigt, at man ser
endnu mere ind i behovet for service og komfort.
– De rejsende i dag har større forventning
til service og komfort end for 30 og 50 år siden. Det er ikke nok at komme fra
A til B, når man er på rejse. Men vil også have gode oplevelser og et højt
serviceniveau, når man er på rejsen, påpeger Helge Tang.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.