JESS G. BERTHELSEN OM SISAS NYE KÆMPESATS

- Vi investerer stort trecifret millionbeløb i Polar Seafood

Grønlands største privatejede selskab, Polar Seafood Greenland, der sidste år fik et solidt overskud på 119 millioner kroner før skat, har fået en klækkelig kapitalindsprøjtning fra landets største pensionskasse.

- Det er oplagt, at vi er gået ind i virksomheden. Nu er omkring 44.000 af vores medlemmer blevet medejere af Polar Seafood, siger formanden for SIKs pensionskasse, SISA, og SIK-formand Jess G. Berthelsen.
Offentliggjort

Grønlands største pensionskasse, SISA Pension, med over 44.000 medlemmer og kunder har investeret et stort trecifret millionbeløb i fiskerigiganten Polar Seafood Greenland A/S.

- Det kan du godt skrive, siger formanden for SIKs pensionskasse, SISA, SIK-formand Jess G. Berthelsen, til Sermitsiaq.

Grønlands største pensionskasse, SISA Pension, med over 44.000 medlemmer og kunder har investeret et stort trecifret millionbeløb i fiskerigiganten Polar Seafood Greenland A/S.

- Det kan du godt skrive, siger formanden for SIKs pensionskasse, SISA, SIK-formand Jess G. Berthelsen, til Sermitsiaq.

Partnerskabet må betegnes som en kæmpesatsning for SISA. Siden Pensionskassen og Polar Seafood den 1. oktober meldte den opsigtsvækkende nyhed ud om, at Polar har fået sin første eksterne investor og aktionær, SISA, er det første gang, at det kommer frem, at SISA rykker med en stor millioninvestering.

SISA har købt en aktiepost på fem procent i Polar Seafood Greenland. I løbet af de kommende 10 år kan SISA beslutte, om pensionskassen skal øge aktieposten til 10 procent.

Indtil den 1. oktober i år var fiskeri-imperiet Polar Seafood Greenland 100 procent ejet af velhaverne Miki Brøns og søskendeparret Laila og Bent Friis-Salling. Med indlemmelsen af SISA i ejerkredsen ejer de 95 procent af koncernen.

Formand: - Oplagt køb

Nogle gange er en virksomhed oplagt at gå ind. Sådan er det med den institutionelle investor SISA investering i Polar Seafood Greenland, Grønlands største privatejede virksomhed.

- Vi håber at få en nogenlunde tilfredsstillende forrentning af investeringen.

- Igennem flere år har vi kigget på at investere i fiskeriet, men det var ikke muligt med den gamle fiskerilov. Vi investerer i selskabet, fordi den nye fiskerilov, som efter min mening er god, giver mulighed for at ejerskabet i fiskeriet bliver spredt. Det har jeg og fiskerne efterspurgt i mange år, fordi vi brokkede os over, at der var for få aktører i fiskeriet og kvoterne.

- Derfor er det oplagt, at vi er gået ind i virksomheden. Nu er omkring 44.000 af vores medlemmer blevet medejere af Polar Seafood, siger Jess G. Berthelsen.

Han erkender at pensionskassen tidligere har investeret i grønlandske selskaber, hvor det ”ikke er gået så godt”. Med andre ord har selskaberne været tabsgivende. Men Jess G. Berthelsen ikke ønsker dog ikke at offentliggøre navnene på dem.

Guldrandet virksomhed

Men SISA tror på Polar Seafood-koncernen, der er en guldrandet virksomhed med mange års imponerende indtjening.

Trods faldende kvoter på hellefisk, rejer og rødfisk kom koncernen ud af 2024 med et solidt resultat på 119 millioner kroner før skat mod 84 millioner kroner i 2023. 

For SISA handler investeringen i Polar om at sikre grønlandske arbejdspladser, styrke landets vigtigste erhverv, fiskeriet, og bidrage til koncernens fortsatte udvikling.

- Hele det grønlandske samfund er jo afhængig af fiskeriet, og mange af SIKs medlemmer er beskæftiget inden for fiskeriet, siger Jens G. Berthelsen.

I Danmark og andre lande er det typisk pensionskasser og andre institutionelle investorer, der er gearet til at investere trecifrede millionbeløb eller milliardbeløb i forskellige projekter.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS