BORGMESTER GLÆDER SIG OVER NY HAVN I NUUPILUK

– Vi er vokset ud af byen

Milliard-aftalen mellem Danmark og Grønland sikrer en færgeforbindelse mellem Narsaq og Qaqortoq.

Den travle havn i Qaqortoq har pladsproblemer, og nu kommer en aflastningshavn i Nuupiluk.
Offentliggjort

Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen ringede forinden underskrivelsen af rammeaftalen mellem Grønland og Danmark til borgmesteren i Kommune Kujalleq Malene Vahl Rasmussen for at fortælle, er der var godt nyt om en havn i Nuupiluk på vej til Sydgrønland.

– Jens-Frederik Nielsen har flere gange hørt fra mig angående etableringen af en havn mellem Qaqortoq og Narsaq, også efter jeg blev borgmester, så det kom slet ikke som en overraskelse for mig, at Nuupiluk er direkte nævnt i rammeaftalen, siger Malene Vahl Rasmussen til Sermitsiaq.

Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen ringede forinden underskrivelsen af rammeaftalen mellem Grønland og Danmark til borgmesteren i Kommune Kujalleq Malene Vahl Rasmussen for at fortælle, er der var godt nyt om en havn i Nuupiluk på vej til Sydgrønland.

– Jens-Frederik Nielsen har flere gange hørt fra mig angående etableringen af en havn mellem Qaqortoq og Narsaq, også efter jeg blev borgmester, så det kom slet ikke som en overraskelse for mig, at Nuupiluk er direkte nævnt i rammeaftalen, siger Malene Vahl Rasmussen til Sermitsiaq.

Rammeaftalen mellem Grønland og Danmark afsætter 1,6 milliarder kroner i de næste fire år til nye initiativer og investeringer, som skal bidrage til en mere selvbærende udvikling i landets økonomi. Konkret nævner aftalen to infrastrukturprojekter: En regional landingsbane i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq. Ordet »dybvandshavn« skabte forvirring, men Malene Vahl Rasmussen var på forhånd blevet orienteret om, at ordet dækker over en færgehavn i Nuupiluk, som forbinder Narsaq og Qaqortoq.

Nyt erhvervscenter

Erhvervslivet i Qaqortoq er koncentreret omkring havnen, hvor alle fiskeriorienterede aktiviteter, et par større entreprenørfirmaer og Great Greenland med garveri og systue er placeret.

Både etablerede og nystartede virksomheder i Qaqortoq har i årevis efterlyst flere erhvervsarealer, men byen ligger i en »gryde«, hvor de høje fjelde sammen med spærrezonen for vandreservoiret i Storsøen sætter en naturlig begrænsning for byens udvikling.

– Vi er vokset ud af byen, men det åbner storslåede muligheder for udviklingen af Qaqortoq, at vi har en vej til lufthavnen, som åbner næste år, og færgehavnen, som bliver anlagt for midler fra rammeaftalen, siger Malene Vahl Rasmussen.

Ved Nuupiluk, 8,3 kilometer vest for lufthavnen, er der udlagt store erhvervsarealer til fremtidig tung industri, containerterminal, ny atlantkaj og potentiel, ny infrastruktur. – Qaqortoq er landets mest besøgte krydstogtdestination, og anløb i Nuupiluk kan sprede turismen ud til et større område i kommunen, siger Malene Vahl Rasmussen.

Det videre arbejde

Det bliver naalakkersuisoq for finanser og skatter Múte B. Egede og finansminister Nicolai Wammen, som sammen med de relevante departementer afdækker forudsætningerne for at gennemføre de to projekter.

Derfor er det alt for tidligt at sige noget om prisen, men det seneste prisoverslag fra 2020 siger 169 millioner kroner: Vejen fra lufthavnen til Nuupiluk 39 millioner kroner og de to færgelejer til i alt 130 millioner kroner. Rederiet skal selv stille med færgen.

Jens-Frederik Nielsen fortæller, at det danske forsvar spiller en ikke nærmere defineret rolle i udviklingen og brugen af havnen i Nuupiluk. De nødvendige installationer til såvel en civil som en militær anvendelse vil øge projektet – både i pris og størrelse.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS