Livsindkomst
Veluddannede tjener mest
Er du mand, tilkaldt og bybo med en god uddannelse ligger du i toppen, når det gælder indkomster
De nyeste tal fra Grønlands Statistik om uddannelse og indkomst cementerer billedet af, at jo højere uddannelse, du har, jo større er din indtægt. I tilgift er der stadigvæk stor forskel på indkomster, når det gælder mænd og kvinder, borgere i byer og bygder samt personer, der er født i- og uden for Grønland.
464.000 kroner
I 2014 havde personer med en videregående uddannelse (for eksempel lærere, journalister og læger) en gennemsnitlig indkomst på 464.000 kroner, mens personer med folkeskolen som højst fuldført uddannelse, tilsvarende måtte nøjes med 159.000 kroner, oplyser Grønlands Statistik.
Gennemsnitsindkomsten blandt borgere med en erhvervsuddannelse (for eksempel HK-assistenter, tømrere og terminalarbejdere) lå på 293.000 kroner.
Alle indkomster
Opgørelserne dækker alle fastboende borgere (bosat i landet hele året) over 14 år. Indkomsterne er gjort op ud fra selvangivelserne, og alle registrerede indkomster er således regnet med – ikke kun løn fra beskæftigelse. Opgørelserne må derfor ikke forveksles med en lønstatistik, oplyser Grønlands Statistik.
Læs: Danske kvinder tjener dobbelt så meget