Nuuk
Vejret driller stadig: Nuuk-passagererne bliver yderligere forsinket
Startbanen i Nuuk Lufthavn når ikke at blive klar i tide til, at passagererne kan nå Atlantmaskinen
De flypassagerer, der skulle have været fra Nuuk til Danmark i dag, må væbne sig med lidt tålmodighed.
I første omgang blev de rejsende forsinket på grund af stormvejr, der begyndte søndag. Og i tilgift når de ikke at ankomme til Kangerlussuaq, inden Norsaq letter mod Danmark.
Ikke klar
- Banen bliver ikke klar til, at maskinerne kan sendes afsted fra Nuuk i tide til at nå atlantmaskinen, gl782, oplyser informationsmedarbejder Emil Nørgaard Stach fra Air Greenland.
De berørte passagerer flyves til Kangerlussuaq, når baneforholdene tillader det, og skal overnatte dér til deres ombookning mod Danmark tirsdag, oplyser luftfartsselskabet.
Da vinden i Nuuk nåede sit højeste niveau under stormen, viste måleren på byens skibakke 34 meter pr. sekund, oplyser Asiaq. Og blæsten var så kraftig, at lufthavnens vindpose, der viser vindretningen, blæste væk, oplyser Air Greenland.
Læs også: raftig vind udsætter al flyvning på vestkysten