Annonce
karriere
Vagtskifte hos Grønlands Politi
Et kendt ansigt hos politiet bliver ny HR-chef
Den 1. november tiltræder politiassistent Jesper Fleischer som formand for Grønlands Politiforening, da den mangeårige formand, Finn Jeppesen, samme dag rykker over på den anden side af bordet og bliver HR-chef for politiet i Grønland.
Annonce
Siden 1997
Jesper Fleischer blev ansat i Grønlands Politi i 1997 og har de seneste år været næstformand i Grønlands Politiforening sideløbende med sit job hos politiet i Nuuk.
Formand i 11 år
Finn Jeppesen har været formand for Grønlands Politiforening gennem de seneste 11 år, og har i denne periode ligeledes været daglig leder af Grønlands Politis Narkogruppe frem til sommeren 2014, hvor han blev ansat i HR-afdelingen - den afdeling, som han nu fremover skal stå i spidsen for.