alkoholbevilling

Værtshusejer kræver en undskyldning fra tilsynsenhed

En stærk kritisk rapport om forholdene på værtshuset Arctic Wonderland i Tasiilaq får nu ejeren, Mike Nicolaisen, til at kræve en undskyldning fra Sundhedsdepartementet, som har lavet rapporten.

Offentliggjort

- Vi beklager naturligvis, hvis vi har serveret alkohol for personer under 18 år. Vi tager anklagerne alvorligt og vi har gjort yderligere tiltag, der forbedrer og skærper udskænkningsstedets regulativer, oplyser Mike Nicolaisen til Sermitsiaq.AG, der i samme åndedrag retter en hård kritik mod tilsynsenheden.

Kyndighed drages i tvivl

Mike Nicolaisen drager tvivl om tilsynets udsendtes kyndighed og kompetence i vurderingen af, hvor gammel en person er bare ved at kikke på dem.

- For alt i rapporten er draget uden bevisførelse af beværtningens gæster, men baseret på et skøn. Vi kunne godt tænke os at vide tilsynsmyndighedens ekspertise i at vurdere personers alder bare ved at kikke på dem. At der skulle sidde 12- til 15-årige og endda ”om mindst 15 personer” er direkte usand og en påstand uden bevisførelse, fastslår værtshusejeren over for Sermitsiaq.AG.

Han mener, at rapporten er ufuldstændig og afslører ”ringe observationsmetoder” med hensyn til at rapporten skriver, at ”alle gæster var synligt berusede”.

Usaglig og usand

- Har de vurderet over 200 personers tilstedeværelse? Har de vurderet deres tilstand på hver enkelt. Denne vurdering virker uprofessionel, usaglig og usand, mener Mike Nicolaisen.

- I sin usammenhængende sammenfatning og useriøse skøn og antagelser har vi bedt myndigheden om en undskyldning på baggrund af deres nævnte metoder, som får fremtidige skadelige virkninger og konsekvenser for virksomheden, oplyser Mike Nicolaisen.

Øget samarbejde

Han understreger, at han ønsker at forbedre nattelivet i samarbejde med politiet og socialvagten. Og blandt medarbejderne og i værtshuset er reglerne blevet indskærpet. Således er der taget følgende initiativer, oplyser værtshusejeren på 11. år til april:

  • Synlig bevilling ophængt
  • Forbedret forebyggende opførsel i lokale
  • Forbudsskilte
  • Bedre renholdelses-initiativer af lokaler i åbningstiden
  • Bedre udendørs rengøring
  • Forbedret dørvogter-funktion

Læs tidligere artikler om tilsynsrapporten:

Powered by Labrador CMS