Medarbejderne i Usisaat blev i sidste uge
informeret om, at det nu er lykkedes
at finde en køber til Usisaat Flytteservice og
Usisaat Spedition Air & Ocean. Salget betyder, at de nu skal have ny arbejdsgiver, men
arbejdspladserne bevares i Grønland.
Det er Edward og Niclas Niclasen, der nu
overtager flytte- og logistikforretningen.
De to driver i forvejen virksomheden Nuuk
Transport A/S, der blandt andet beskæftiger
sig med transportopgaver, cafedrift, losning
af fiskeskibe og slamsugning.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Medarbejderne i Usisaat blev i sidste uge
informeret om, at det nu er lykkedes
at finde en køber til Usisaat Flytteservice og
Usisaat Spedition Air & Ocean. Salget betyder, at de nu skal have ny arbejdsgiver, men
arbejdspladserne bevares i Grønland.
Det er Edward og Niclas Niclasen, der nu
overtager flytte- og logistikforretningen.
De to driver i forvejen virksomheden Nuuk
Transport A/S, der blandt andet beskæftiger
sig med transportopgaver, cafedrift, losning
af fiskeskibe og slamsugning.
Fortsætter som
selvstændigt selskab
Edward og Niclas Niclasen overtager Usisaat
Flytteservice og Spedition Air & Ocean for at
drive selskabet som et selvstændigt brand.
Der bliver altså ikke tale om en egentlig
fusion, men alligevel er købet betinget af
Forbruger- og Konkurrencestyrelsens godkendelse. Det forventes, at denne godkendelse foreligger i løbet af et par måneder.
I en mail til medarbejderne, som Sermitsiaq er kommet i besiddelse af, skriver
Usisaats administrerende direktør Kenneth
Jahn Andersen til medarbejderne:
»Jeg er glad for at kunne fortælle, at
forretningsenhederne Usisaat Flytteservice
og Usisaat Spedition Air & Ocean nu er
solgt til ejerne af Nuuk Transport A/S. Det
har betydet meget for mig, at vi kunne få
Usisaat godt videre, sammen med alle vores
gode medarbejdere. Det betyder også, at
I, som medarbejdere, fortsætter med at
arbejde i Usisaat, ligesom I hele tiden har
gjort. Det vil sige, at Usisaat Flytteservice
og Usisaat Spedition Air & Ocean fortsætter
som et selvstændigt selskab, selvom vi nu
har en anden ejer. Vores hverdag forandres
ikke i forhold til det, vi kender. Jeres ansættelsesvilkår gælder også stadigvæk. Er man
fx ansat på SIK vilkår, så gælder det også
fremadrettet. Det samme med resten af
aftalerne.«
Medarbejdermøde
Sermitsiaq erfarer, at de nye ejere vil
deltage i et medarbejdermøde i løbet af
indeværende uge, hvor medarbejderne får
mulighed for at hilse på dem.
Salget af Usisaat Flytteservice og Usisaat
Spedition Air & Ocean kommer ikke som
den store overraskelse. Usisaat har haft
blodrøde regnskabstal de seneste år siden
udflytningen til Qeqertarnut og med flere
udskiftninger på direktørposten.
Allerede i begyndelsen af maj kunne
Usisaat-stifteren Hans Gerstrøm fortælle til
Sermitsiaq, at nu var man kommet til vejs
ende – og at virksomheden skulle sælges.
Selv om der nu er sat endeligt punktum
for Usisaat-koncernen, frygter stifteren Hans
Gerstrøm ikke at blive ledig.
– Jeg har nok at give mig til. Jeg har en
stor have, jeg interesserer mig for gletsjermel-projekt, og så har vi vort dejlige sommerhus i Qoornoq. Så det skal nok gå, siger
Hans Gerstrøm.
Lang historie
Usisaats historie går tilbage til 1982, hvor
virksomheden blev grundlagt af ægteparret
Akisooq Poulsen og Hans Gerstrøm i Ilulissat.
Usisaat har siden 1991 haft hovedsæde i
Nuuk. Usisaat, der har flere end 100 medarbejdere, har desuden kontorer i byerne
Ilulissat, Aasiaat, Narsaq og i Qaqortoq og
tilbyder flytning, opmagasinering, luftfragt,
spedition og shipping med mere.
Oprindeligt var Usisaat en ejerledet
familievirksomhed med Hans Gerstrøm i
spidsen. I forbindelse med et generationsskifte i 2017 blev Nalik Capital og Danmarks
Eksport og Investeringsfond medejere – og
i 2020 blev ejerkredsen yderligere udvidet
med pensionskassen Sisa.
Udover flytning og logistik driver Usisaat
også et værksted og har i dag forhandlingen
af Volvo personbiler og entreprenørmaskiner, Man-lastbiler samt Manitou entreprenørmaskiner i Grønland.