United Airlines fortsætter flyvninger i 2026

Den direkte forbindelse mellem Nuuk og New York vender tilbage næste år, bekræfter United Airlines.

Det var en festlig omgang, da United Airlines kom til Nuuk for første gang 14. juni 2025.
Offentliggjort

Denne sommer kom amerikanske United Airlines kommet til Grønland med den nye rute mellem Nuuk og New York. Nu fortæller United Airlines, at selskabet vil fastholde forbindelsen i 2026. 

Senior vice president for planlægning og alliancer Patrick Quayle skriver til sit amerikanske publikum på Instagram

– Hvis ikke du havde chancen for at rejse til Nuuk i år, har jeg gode nyheder: United vil vende tilbage til denne arktiske perle i 2026. 

Ruten er en sommerrute, som i år er aktiv fra juni til september. Det fremgik ikke af Patrick Quayles opslag, hvilket tidsrum United vil flyve næste år. 

Rejsen fra Nuuk til New York-lufthavnen Newark tager cirka fire en halv time. 

United Airlines og Air Greenland har bekræftet over for Sermitsiaq, at begge parter er interesserede i et samarbejde i 2026. Det ville gøre det muligt at kombinere udenrigs- og indenrigsruter på samme billet.

Powered by Labrador CMS