Lærlingepladser
Unge søger i stor stil lærlingepladser
Energiselskabet Nukissiorfiit får et væld af ansøgninger til en række lærlingepladser, som selskabet netop har slået op.
Dagligt modtager selskabet en håndfuld ansøgninger om dagen.
Uddannelsesdrømme
- Nukissiorfiit har de sidste fem år udlært omkring 30 lærlinge, på en række forskellige fagområder, i hele landet. I takt med at lærlinge færdiguddannes i virksomheden, frigøres pladser til nye lærlinge. Til sommer frigøres igen nye pladser, til unge med uddannelsesdrømme i forskellige retninger - og det kan man mærke på hovedkontoret, i Nuuk, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
HR-afdelingen har siden årsskiftet modtaget uopfordrede ansøgninger, men efter at stillingerne er blevet slået op, har man oplevet et sandt boom af ansøgninger.
Det er inden for fagene elektriker, skibsmontør, TNI og AU-fagene, at man søger lærlinge.
Antallet af lærlinge
De sidste fem år har Nukissiorfiit udlært:
- 2012: 7 lærlinge
- 2013: 4 lærlinge
- 2014: 5 lærlinge
- 2015: 4 lærlinge
- 2016 8 lærlinge