Ulovlig jagt på narhvaler i Melvillebugten

Departementet for Fiskeri og Fangst indskærper, at man kun må jage narhvaler i det område, som man har licens til.

Arkiv
Offentliggjort

I forbindelse med forårs- og sommerfangsten af narhvaler i Upernavik distriktet, har Departementet for Fiskeri og Fangst fået flere meldinger fra både kommunen og jagtbetjente om, at der kommer fangere fra andre zoner og fanger eller jager narhvaler i Melvillebugten.

Departementet indskærper derfor, at en fanger, som har fået en licens til at fange en narhval, udelukkende må fange narhvalen i den zone, hvori licensen er blevet tildelt.

Fangst på tværs af zoner er derfor ulovligt, og der kan idømmes bøde og konfiskation af fangsten efter Kriminallov for Grønland.

Powered by Labrador CMS