Udfordringer med tidlig pension

Den såkaldte Arne-pension kan være svær at få for grønlændere i Danmark og danskere, der har arbejdet i Grønland. Det er utilfredsstillende, mener Aaja Chemnitz.

Regeringen og Naalakkersuisut må gå i løsningsmode og sikre, at man finder en god løsning, mener Aaja Chemnitz. .
Offentliggjort

Lad os sige, at du er 61 år gammel, bor i Danmark og har været på arbejdsmarkedet i 44 år, altså siden du var 17 år gammel, så giver Arne-pensionen dig ret til tre år med tidlig pension, såfremt det kan dokumenteres.

Men det er ikke altid lige til.

Det kan nemlig være til hinder, hvis du som grønlænder er bosiddende i Danmark, fordi din tidligere arbejdsindsats i Grønland tilsyneladende kan være svær at dokumentere eller omvendt, hvis danske borgere har arbejdet i Grønland.

Ingen planer om særordninger

Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz (IA) har i den anledning på vegne af Grønlandsudvalget spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ind til problematikken. Ministeren oplyser, at han er bekendt med, at det desværre kan være forbundet med udfordringer at skaffe dokumentation for anciennitet tilbage i tid.

Ikke desto mindre har regeringen ikke aktuelle planer om at igangsætte eller etablere særordninger eller dispensationsordninger for Grønland, rigsfællesskabet eller for andre grupper i øvrigt.

- Jeg synes, at svaret lige nu er utilfredsstillende, fordi de siger, at de ikke har tænkt sig at gøre noget ved det, siger Aaja Chemnitz.

IA-politikeren har hørt om flere sager, hvor borgere har fået at vide, at de ikke har ret til den tidligere pension, fordi deres arbejdsgiver i Grønland ikke har kunnet give den nødvendige dokumentation. Det skyldes blandt andet, at GTO (Grønlands Tekniske Organisation, red.) og andre organisationer ikke findes mere, forklarer Aaja Chemnitz:

- Det vil være svært at få en anerkendelse af, at man har arbejdet på en arbejdsplads i x antal år, hvis arbejdsgiveren ikke eksisterer mere. Det er et kæmpestort problem.

Regeringen og Naalakkersuisut

Aaja Chemnitz er overbevist om, at der må være et sted i systemet, hvor man kan få viden om, hvor folk har været ansat.

- Jeg synes, at regeringen og Naalakkersuisut må gå i løsningsmode og sikre, at man finder en god løsning, svarer hun.

Selvom Peter Hummelgaard ikke har planer om at igangsætte eller etablere særordninger eller dispensationsordninger for Grønland, så forklarer Aaja Chemnitz, at den danske regering er begyndt at åbne op for at evaluere systemet, men det er ikke optimalt.

I den tid kan der være mange skæbner, som i virkeligheden burde have fået en Arne-pension, men som ikke får den på grund af manglende dokumentation fra Grønland, siger hun:

- Det, synes jeg, er ærgerligt.

Powered by Labrador CMS