Uddannelse, omskoling og mobilitet

Vi skal skabe et samfund, hvor uddannelse er en naturlig del af ethvert ungt menneskes liv, og hvor det aldrig biver for sent at lære nye kompetencer. Sådan indtroducerer landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender Josef Motzfeldt Politisk-Økonomisk Beretning 2007.

I beretningen præsenterer landsstyret de mest væsentlige politisk-økonomiske indsatsområder i de kommende år. Ifølge landsstyret skal befolkningen indstille sig på store samfundsforandringer og en ny erhvervsstruktur med henblik på at skabe en selvbærende grønlandsk økonomi.

I lyset af den skærpede konkurrence på seafood-området noterer beretningen, at de traditionelle hovederhverv inden for fiskeri og fangst, nu er under så hårdt pres, at der er behov for øget produktivitet og lavere omkostninger. Fiskeriet og den tilhørende følgeindustri er i dag samfundets dominerende erhverv og står endnu for hovedparten af eksporten og den private beskæftigelse. Men den øgede internationale konkurrence har ført til stagnerende priser, og samtidig synes vækstmulighederne begrænsede.

Effektiviseringer skal nedbringe produktionsomkostningerne og øge værditilvæksten, og samtidig må mange ansatte i fiskeriet og fiskeindustrien belave sig på omskoling, som kan kvalificere dem til nye typer job i andre sektorer med en højere vækst.

En forbedring af befolkningens uddannelsesniveau er en en hovedprioritet i landsstyrets langsigtede strukturpolitik. I 2012 vil der blive brugt 400 millioner kroner mere på uddannelse end i dag. Landsstyret betegner uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætninger for vækst og øget velfærd.

Uddannelse, omskoling og mobilitet er nøgleord i den ændrede erhvervsstruktur, som desuden kræver massive investeringer i byudvikling, boligrenovering, nybyggeri og infrastruktur som for eksempel havne og lufthavne. Her peger landsstyret på finansieringsmodeller baseret på privat ejerskab og brugerbetaling.