Disko Adventures, der drives af tre unge mennesker i
Qeqertarsuaq, tilbyder hundeslædekørsel, snescooterkørsel, vandreture og håndtering
af hunde, og blev etableret i marts sidste år.
Annonce
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
- Vi er tre ejere, og jeg arbejder nu på fuld tid i Disko Adventures.
De andre har et job, og de arbejder halvtids i virksomheden, siger Danny
Mølgaard, som er en af de tre, der startede virksomheden.
Parret Danny Mølgaard og Naja Bjerregaard, ejer
virksomheden sammen med Steve Broberg. Danny Mølgaard og Naja Bjerregaard har
begge en uddannelse indenfor turisme og økonomi.
- Efter at jeg var færdig med GU, gik min kæreste og jeg
på Niuernermik Ilinniarfik (Handelsskolen), og derefter uddannede vi os som adventure
guides i Qaqortoq. Vi lærte nogle administrative færdigheder på Niuernermik
Ilinniarfik og rejsefærdigheder fra Adventure Guide-uddannelsen i Qaqortoq, og så
var vi ellers klar til at starte virksomheden.
Nogle af de oplevelser, der tilbydes af Disko Adventures er
vandreture til vandfaldet Qorlortorsuaq, og snescooterture til iskappen
Lyngmarksbræen. Grundlæggerne af Disko Adventures, har siden de var små været
meget i naturen, og at arbejde i naturen er naturligt for dem
- Vi er opvokset i naturen, og jeg kan ikke forestille mig
at skulle arbejde på et kontor. Jeg har altid følt, at jeg er nødt til at
arbejde i naturen.
Går godt
Selvom Disko Adventures startede i marts sidste år, var
det først i december, at de begyndte at markedsføre sig på de sociale medier, og
Danny Mølgaard siger, at det har øget efterspørgslen.
- Det går godt. Vi startede virksomheden uden at tage lån i
banken. Vi udviklede os med de ting, vi allerede kunne, som for eksempel at
arrangere vandreture, at tilbringe tid med hunde og hundeslædekørsel.
De har købt hytter og snescootere for at udvide
virksomheden, og de samarbejder med Hotel Disko Island i Qeqertarsuaq. De har kunder,
som hovedsagelig kommer fra udlandet, siger Danny Mølgaard.
- Der er også nogle turister der selv kontakter os, måske
fordi en ven fortalte dem om en tur de har haft med os, som de så også selv
gerne vil opleve.
Og de vil gerne udvide virksomheden yderligere.
- Vi vil gerne gøre virksomheden vedvarende, udvide
oplevelsesmulighederne i Qeqertarsuaq, og udvide vores aktiviteter og ansætte
flere medarbejdere, siger Danny Mølgaard.
En opmuntring til andre
Før Disko Adventures blev etableret, havde grundlæggerne
Danny Mølgaard, Naja Bjerregaard og Steve Broberg brugt meget tid på at
forberede sig, og Danny Mølgaard vil gerne give råd til andre unge, der gerne
vil starte en virksomhed.
- Selvfølgelig er forberedelse nødvendig, men jeg vil foreslå, at man
starter hurtigt, selvom man måske ikke føler sig klar, for den rigtige
forberedelse begynder først, når man starter virksomheden.
- Det ser ikke ud til at være muligt at starte en virksomhed,
når man bare venter på forberedelserne bliver klar. Vi grønlændere ville være
meget mere aktive, hvis vi kom i gang hurtigere, siger Danny Mølgaard.