Torben M.: Pilen peger på lavere vækst
Coronakrisen vil få indflydelse på Grønlands økonomi. For at undgå for stor skade bør politikerne have fokus på hjælpepakker til erhvervslivet, vurderer Torben M. Andersen.
Det er for tidligt at sige præcist, hvor stor indflydelse den igangværende coronakrise vil få på økonomien her i landet. Men væksten vil med al sandsynlighed blive lavere end forudset, lyder det fra professor i økonomi og formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen:
- Pilen peger på, at væksten bliver lavere. Hvis vi ser på det, der sker i Danmark i øjeblikket, er det ret voldsomt. Især serviceerhverv, der lukker ned nærmest fra den ene dag til den anden. Nu kommer det til Grønland, og det er usandsynligt, at det ikke får en negativ effekt. Jeg kan ikke sætte tal på endnu, men pilen peger den vej, siger han.
På et seminar i begyndelsen af februar var meldingen fra Økonomisk Råd, at rådet regnede med en vækst i 2020 på hele 3,9 procent – en fordobling i forhold til 2019. Men det bliver der efter alt at dømme ændret på, som følge af de foranstaltninger, der bliver gjort for at begrænse smitte med coronavirus.
Varigheden af nedlukningen er afgørende
Hvor store de økonomiske konsekvenser bliver handler i høj grad om, hvor længe foranstaltningerne mod eksempelvis at forsamles og rejse kommer til at stå på:
- Det, der sker nu, er en nødopbremsning i økonomien. Hvis vi forestiller os, at alt er normalt om to uger. Så vil det minde lidt om en generalstrejke. Så vil økonomien ret hurtigt være tilbage i sporet. Men hvis der går lang tid, og der kommer konkurser, bliver det sværere at komme i gang igen, siger Torben M. Andersen.
Derfor er det vigtigste for politikerne nu, at fokusere på hjælpepakker til erhvervslivet, vurderer Økonomisk Råds formand:
- Man skal se på, om man kan hjælpe de virksomheder, der nu mister omsætning, så de kan holde næsen oven vande. Man kan sige, at det er for at undgå, at økonomien bliver syg i mellemtiden. Det er især de små og mellemstore virksomheder, der er udsatte, siger Torben M. Andersen og fortsætter:
- Hvis man skal tilbage til fuld styrke så hurtigt som muligt, når den sundhedsmæssige krise er ovre, skal produktionsapparatet være intakt.
Peger på tre udfordringer
Generelt peger Torben M. Andersen på tre hovedudfordringer for den grønlandske økonomi:
- De aktiviteter, der er knyttet til bringe folk sammen – som restauranter, hoteller og transport rammes direkte. De mister om ikke hele så en stor del af deres forretningsgrundlag som lyn fra en klar himmel.
- Fiskeriet er Grønlands allerstørste og vigtigste erhverv. Det kan rammes, hvis der kommer smitte blandt besætningerne og dermed problemer med bemandingen på skibe og fabrikker. Fiskeriet kan også påvirkes af, hvis den globale krise påvirker afsætningen af fiskeriprodukter med faldende priser.
- Sundhedsvæsnet er i forvejen presset og afhængig af arbejdskraft ude fra. Og efterspørgslen efter læger og sygeplejersker stiger nærmest lodret på grund af situationen i for eksempel Danmark. Her har man fået studerende og pensionister tilbage for at skaffe hænder. Den store efterspørgsel kan gøre det endnu sværere for det grønlandske sundhedsvæsen at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
Formanden for Økonomisk Råd peger dog også på, at Grønland står stærkere end visse andre lande:
- Man kommer ind i det her med en fornuftig økonomi. Italien er eksempelvis meget hårdere ramt, fordi landet for det første er hårdt ramt af virussen, og så har landet i forvejen en dårlig økonomi med meget gæld. Det har Grønland ikke, siger Torben M. Andersen.