fiskeri

To advarsler givet til KNT

Niaqornat-selskabet KNT kan blive tvangsopløst om knap tre uger, hvis ikke ledelsen offentliggør et regnskab

Ejer og leder i KNT, Mikael Petersen
Offentliggjort

Det nordgrønlandske indhandlingsselskab KNT, som er stiftet af Siumuts Mikael Petersen og Karl-Kristian Kruse, og har været under hård beskydning i offentligheden, kan meget vel snart blive tvangsopløst.

Det sker, hvis ikke Niaqornat-selskabets ledelse før den 14. december sender et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Det fortæller Radioavisen.

Læs hos KNR: KNT får udskudt tvangsopløsning

Det er ikke første gang, at KNT-ledelsen får en advarsel fra myndighederne.

Opkræves straffepenge
Ledelsen svigtede først en frist den den 21. oktober for aflevering af årsregnskabet, hvorefter Erhvervsstyrelsen forlængede fristen.

Den har KNT også overtrådt, og derfor har alle i ledelsen i dag fået en strafafgift på 3.000 kroner.

Læs: Makrelkvote til virksomhed i betalingsstandsning

Den tredje regnskabsfrist til bygdeselskabet er er den 14. december. Hvis ikke man afleverer da, bliver KNT tvangsopløst.

Ringe økonomi i virksomheden
KNT har haft en dårlig makrelfangst i 2015 - gennemført med udenlandske virksomheders fartøjer.

Selskabet har været præget af dårlig økonomi og stor gæld. I februar 2015 kom det frem, at virksomheden manglede at betale 1,2 millioner kroner alene i a-skat.

SIK har også kørt en sag imod det lille indhandlingsselskab, fordi lønmodtagerorganisationen mener, at KNT mangler at udbetale løn til flere ansatte.

Læs også: IA kræver at Siumut-chef dropper dobbeltrolle

Læs: KNT-sagen: Kielsen slår i bordet

Powered by Labrador CMS