krydstogt
Titanic skal sejle igen i 2018
En australsk excentriker vil bygge en kopi af katastrofekrydseren Titanic
Passagerskibet Titanic, som stødte på et isbjerg og sank i 1912, skal nu bygges igen i en tro kopi.
Det er et projekt af firmaet Blue Star Line ejet af den australske rigmand Clive Palmer.
Det skriver The Daily Mail, som også har fået fat på billeder af skibets kommende interiør.
Læs hos Daily Mail: The Titanic sails again
Som om projektet med at bygge Titanic igen - som flere gange har været spået stoppet - ikke lyder vovet nok, så er den næste Titanic-turistkrydser skaleret til flere passagerer, nu 2.435 i stedet for de oprindelige 2.223.
Mere sikkerhed
Til gengæld skal der i 2018-modellen være rigeligt med redningsbåde, hvilket man jo ikke kan fortænke idémanden i.
Der skal være 2.700 pladser i redningsbådene mod de blot 1.178, som var i skibet i 1912. En del af planen, som de færreste nok vil have noget at indvende imod.
Læs: Derfor taler vi stadig om Titanic
Læs: Titanic skal bevares og ligge i fred