Tilsyn gav strakspåbud til byggefirma efter dødsfald

Arbejdstilsynet udstedte flere påbud til byggefirmaet Nurepa efter en ulykke, hvor en medarbejder døde. Ejeren af Nurepa siger, at virksomheden har fulgt påbuddene, men at han stiller sig undrende overfor dele af påbuddene.

vurderer, at den 60-årige mand faldt omkring 12 meter ned fra stilladset, som han var ved at sætte op. Arbejdstilsynet
Offentliggjort

23. april oplyste politiet, at en 60-årig mand var omkommet i forbindelse med et fald på en byggeplads i Nuuk.

Manden arbejdede for byggefirmaet Nurepa, og umiddelbart efter ulykken fik Nurepa flere påbud fra Arbejdstilsynet. Det viser en aktindsigt i Arbejdstilsynets dokumenter om ulykken, som Sermitsiaq.AG har fået.

Dokumenterne viser, at ulykken skete ved, at manden faldt ned fra et stillads fra cirka 12 meters højde på en byggeplads på Nuukullak 4 i Nuuk. Manden var i færd med at sætte stilladset op.

Arbejdstilsynet inspicerede forholdene umiddelbart efter ulykken, og påbuddene lyder således:

  • Nurepa ApS påbydes straks at sikre de ansatte mod nedstyrtningsfare ved opstilling af facadestillads på byggepladsen Nuukullak 4 i Nuuk
  • Nurepa ApS påbydes straks at udbedre fejl og mangler på facadestilladset på byggepladsen Nuukullak 4 i Nuuk, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • Nurepa ApS påbydes at sikre, at de ansatte får den nødvendige instruktion i at opstille facadestillads på byggepladsen Nuukullak 4 i Nuuk, så arbejdet kan udføres på en farefri måde

Arbejdstilsynet skriver blandt andet i sin begrundelse for påbuddet om at sikre mod nedstyrtning:

- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte fra Nurepa ApS ikke var sikret mod nedstyrtningsfare fra facadestillads med rækværker eller anden effektiv afspærring på de øverste stilladsdæk i cirka 12 meters højde i forbindelse med opstilling af facadestillads, hvilket frembød betydelig fare for nedstyrtning.

Flemming Madsen, der ejer Nurepa, fortæller, at ulykken har påvirket ham og de øvrige medarbejdere dybt, og at man har samarbejdet tæt med myndighederne i forbindelse med ulykken.

Ejer: Havde ikke taget faldsikring på

Flemming Madsen siger, at firmaet har fulgt tilsynets påbud, men han undrer sig over dele af Arbejdstilsynets påbud, fortæller han til Sermitsiaq.AG.

- Man kan ikke sætte rækværket på først, når man stiller stilladset op, siger Flemming Madsen. Ifølge Flemming Madsen gik den afdøde medarbejder ud på stilladset uden sin såkaldte faldsikring, som er designet til at sikre folk på et stillads mod nedstyrtning.

Med hensyn til påbuddet om instruktion i opsætning af stilladset, siger Flemming Madsen:

- De tømrere, der gik på pladsen, var faglært personale. Det er en del af deres uddannelse at lære at sætte stillads op.

Kan være død af hjertestop

- Jeg giver ikke mere uddybende instuktion, end at stilladset skal sættes op. I praksis kan jeg ikke stå ude på pladsen og sige til hver enkelt medarbejder, at nu skal vedkommende huske at tage sin faldsikring på, siger Flemming Madsen.

Derudover har politiet ifølge Flemming Madsen oplyst, at den afdøde formentlig fik hjertestop, inden han faldt ned af stilladset. Det har en retsmedicinsk undersøgelse vist, og det mener Flemming Madsen er en meget vigtig oplysning i sagen:

- Havde han ikke havde fået et hjertestop, havde det være en helt anden situation, siger Flemming Madsen.

Som en konsekvens af den tragiske episode har Flemming Madsen besluttet, at Nurepa ikke længere sætter stillads op over én til to etagers højde, og han har fået stilladset, der var involveret i ulykken, skrottet.

Siden ulykken i april er der i Nuuk sket to arbejdsulykker, der også involverer fald, med dødelig udgang.

Powered by Labrador CMS