advarsel

Tilbagekaldelse af glutenfri brød

Hvedemel i glutenfri fladbrød og bruschetta

Brugsen, Nuuk
Fødevaremyndigheden advarer mod brød, der er mærket "glutenfri", men indeholder hvedemel og hvedemalt. Produkterne er solgt i Brugseni og Brugseneeraq.
Offentliggjort

Tamaco Food A/S tilbagekalder bruschetta med oregano og italiensk fladbrød med rosmarin, da brødene er mærket "glutenfri", men indeholder hvedemel og hvedemalt. Produkterne er solgt i Brugseni og Brugseneeraq. Det oplyser Veterinær- og Fødevaremyndigheden (VFMG).

Årsag til tilbagekaldelsen er, at brødene ved en fejl er mærket med "glutenfri", men det fremgår af deklarationen, at de indeholder både hvedemel og hvedemalt. Der er derfor risiko for, at personer, som ikke kan tåle gluten, kan blive syge, hvis de spiser brødene, vurderer Veterinær- og Fødevaremyndigheden, der iøvrigt oplyser, at brødene ikke fejler noget, men for at undgå, at de ved et uheld spises af personer, som ikke kan tåle gluten, bør de kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor de er købt.

Der er tale om Bruschetta med oregano, 150 gram, Italiensk fladbrød med rosmarin, 150 gram, som er mærket glutenfri, meddeler Veterinær- og Fødevaremyndigheden.

Powered by Labrador CMS