Tidligt hjem om fredagen
Det er godt mod udbrændthed og overvægt at sænke arbejdstiden til nordisk niveau. Spørgsmålet er, hvad fritiden skal bruges til: Motion, familieliv – eller et bijob?
Hamsterhjulet kommer måske til at snurre langsommere i fremtiden. I Inatsisartut lufter flere partier nu tanken om at nedsætte arbejdstiden.
Det skriver avisen AG.
Antagelsen er, at det øger livsgnisten og tilfredsheden hos medarbejderne. Men modsat fører det også føre til højere omkostninger. Ifølge beregninger fra finansdepartementet vil det koste op imod 460 millioner kroner om året at sænke arbejdstiden til 35 timer alene i den offentlige sektor.
- Dertil kommer flere personaleboliger, kontorpladser og andre omkostninger forbundet med flere medarbejdere, som skal dække de timer, der ikke længere bemandes eller produceres, oplyser finansdepartementet.
Demokraterne og Siumut er mest stemt for, at man går i gang med at overveje at sænke den ugentlige arbejdstid.
Fra Inatsisartuts talerstol lod Jess Svane skinne igennem, da debatten blev taget, at der er indlysende fordele ved at arbejde mindre.
- I Island har man prøvet 35 timers arbejdsuge, som nedsætter risikoen for udbrændthed og giver en større balance imellem arbejdsliv og fritidsliv, sagde han.
Svane peger også på, at mere fritid kan gøre folk mere fysisk sunde:
- I dag dyrker kun 36 procent af den voksne befolkning sport og motion. 33 procent af kvinderne og 25 procent af mændene er svært overvægtige. I fremtiden kan det blive endnu værre. Statistikken viser, at også skolebørn har øget tendens til overvægt i disse år.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: