Opgradering
Tele: Problemer med internettet i Nuuk løst
Ifølge Tele-Post er der nu ikke længere problemer med nettet i hovedstaden
Sermitsiaq.AG er onsdag blevet kontaktet af personer i Nuuk, der har haft problemer med deres internetforbindelse.
Redaktionen har derfor spurgt Tele-Post, hvad det skyldes og om omfanget af problemerne. Til det svarer kommunikationschef Ivalo Egede:
- I begyndelsen af ugen var der nogle få kunder, der havde problemer med deres internetforbindelse; en enkelt inde i byen og en håndfuld i bydelen Qinngorput. De er alle meldt klar. Hvis der er kunder, der oplever problemer med deres internet, kan de henvende sig til vores kundeservice på telefonnummer 80 80 80.
Læs: Grønlands hurtigste internet kommer nu til…
Læs: Nu giver Tele-Post mere internet for pengene
- I øvrigt er vi i fuld gang med at opgradere internettet i Nuuk, og vore kunder vil over sommeren og efteråret opleve stigende hastigheder, fremhæver Ivalo Egede.
Læs alle artikler om Tele-Post her