stort millionoverskud
Tele-Post skovler færre penge ind
Den selvstyreejede virksomhed kommer ud af 2014 med et overskud på 68,9 millioner kroner
I lighed med tidligere år kan Tele-Post fremvise et tocifret millionoverskud i forbindelse med præsentationen af seneste årsregnskab.
Således kommer kommunikationsgiganten ud af 2014 med et overskud på 68,9 millioner kroner. Selvom overskuddet umiddelbart kan synes enormt, er overskuddet 25,4 millioner kroner lavere end i 2013.
Udbyttet til aktionæren selvstyret er 32 millioner kroner, og det svarer til 69 procent af årets resultat efter skat, står der i årsregnskabet.
Læs: Ny direktør i Tele-Post straks i den varme stol
Dårligere end budgetteret
- Årets resultat er mindre end budgettet. De betydelige prisnedsættelser på mobiltelefoni, internet- og datatjenester har givet et større fald i omsætningen, end vi havde forventet. Men vi er stadig tilfredse med resultatet.
- 2014 har været det første år med strategien Sassarta 2014-18, og vi har sat mange initiativer i gang, siger administrerende direktør i Tele-Post, Søren Lennert Mortensen, i en kommentar til årsregnskabet.
Flere medarbejdere koster
Tele-Post har haft større omkostninger end budgetteret på grund af flere medarbejdere end planlagt.
Samtidig har processen med liberalisering været krævende og omkostningstung for selskabet og har betydet store udgifter til eksterne konsulenter.
Tele Greenland a/s holder generalforsamling den 27. maj på søkabelstationen i Nuuk.
Læs mere:
Ny direktør i Tele-Post straks i den varme stol
To konstituerede direktører i Tele-Post giver op