Tele-Post holder krisemøde om søkabel
Tele-Post er stærkt udfordret med at få repareret søkablet på grund af vejret. Centrale medarbejdere er fredag kaldt til krisemøde, hvor et valg mellem pest og kolera skal træffes.
Næppe før har Tele-Post været udfordret i den grad, som tilfældet har været siden 2. juledag, hvor søkablet vest for Qaqortoq blev ødelagt. Siden er der sket brud to andre steder langs den grønlandske vestkyst, samtidig med at et vigtigt forgreningspunkt ind til Qaqortoq også skal repareres for fejl.
Et canadisk søkabelskib kæmper en daglig kamp i syd for at udbedre skaden på søkablet, der ligger i en havdybde på 3 kilometer. Under optimale vejrforhold ville arbejdet være overstået på tre til fire dage.
Vejret spænder ben
- Vejrforholdene i området har langt fra været optimale. Vi har nu været i gang i halvanden uge, men bliver konstant afbrudt i arbejdet, fordi vejret forhindrer os i at udføre det, forklarer administrerende Tele-Post-direktør Kristian Reinert Davidsen til Sermitsiaq.AG.
På grund af det lunefulde vejr er direktøren nået til det punkt, hvor en beslutning skal træffes. Et valg mellem pest eller kolera, som han kalder det.
Dilemmaet
- Skal vi fortsætte på denne måde, hvor vejret hele tiden afbryder vort arbejde. Eller skal vi indstille operationen midlertidigt og genoptage reparationsarbejdet, når vejret normalt er mere tilforladeligt, forklarer Kristian Reinert Davidsen.
Han oplyser, at søkabelskibet koster en halv million kroner i døgnet, så ledelsen må nødvendigvis forholde sig til økonomien i den operation, som forventes at løbe op i en omkostning, der vil kunne ses på bundlinjen, når årsregnskabet skal fremlægges.
En trawler rev søkablet over syd for Sisimiut. En skade, der er udbedret. Men skæbnen ville, at søkablet kort tid efter blev ødelagt mellem Sisimiut og Aasiaat, hvilket betyder, at netforbindelsen i Diskobugt-området og længere nord på fortsat er udfordret med langsomme internethastigheder.
Nødberedskab
- Kablet i nord kan vi ikke gøre noget ved nu på grund af is. Ja, søkabelskibet kan simpelt hen ikke komme i nærheden af bruddet, forklare tele-direktøren, som tidligere på året nedsatte et nødberedeskab, der som minimum mødes tre gange ugentligt.
- Vi er meget sårbare netop nu, fordi vi er afhængig af kablet fra Canada. Heldigvis har Canada-kablet kun været udsat for et par udfald om natten, hvor Grønland har været uden netkontakt til resten af verden, forklarer teledirektøren, der ikke ønsker at male fanden på væggen og skabe unødige bekymringer. Omvendt håber han også, at kunderne forstår, hvilken vanskelig og sårbar situation teleselskabet står i, når man skal operere under arktiske forhold.
- Søkabelskibet må ikke udsættes for særlig hård sø, før arbejdet er umuligt at gennemføre. Ja, der er grænser for, hvor meget skibet må bevæge sig, før det er umuligt at arbejde med søkablet, der er forbundet ned i en dybde på 3000 meter, oplyser han.
Sådan foregår reperationen
I syd har man klargjort den ene ende af søkablet og monteret en bøje, så man ved, hvor den er. Derefter går arbejdet i gang med bruddet i den anden kabel-ende. Når man hiver de to kabel-ender op fra 3000 meters dybde vil der være en stor afstand mellem dem, da de langt fra er elastiske. Herefter går opgaven ud på at sætte et mellemkabel ind, som sluttes til de to ender.
- Den komplicerede operation blev så udfordret, fordi bøjen til det ene kabel under en storm var forsvundet. Og søkabelskibet måtte igen i gang med at finde frem til kabelenden. Det har medført, at vi nu har et fiskerfartøj, der konstant overvåger bøjen, og det punkt hvor kablet ligger, fortæller direktøren, som gerne ville have været hele miseren foruden.
- Det har taget vort fulde ledelsesmæssige fokus, forsikrer direktøren, der sammen med bestyrelsesformanden Stine Bosse tager de nødvendige beslutninger, så man ikke mister momentum.
Jokeren
Fredagens beslutning er langt fra let. Det kan godt være, at vejrforholdene forbedrer sig i maj, men Kristian Reinert Davidsen er samtidig oppe imod en anden joker, der kan give teleselskabet problemer.
- Går der for lang tid, vil vi få problemer med storisen i syd, forklarer han.