Søkabel

Tele-Post afviser AG-artikel

- Uanset om vi er færdige med analyserne nu eller til sommer, kan forlængelsen af søkablet først komme i gang i 2017, understreger Tele-Post

Tele-Post
Offentliggjort

Det har ikke nogen praktisk betydning, at Tele-Post er blevet forsinket, når det gælder de analyser og beregninger, der i sidste ende skal gøre det klart, om det kan lade sig gøre at forlænge søkkablet fra Nuuk mod Nord.

Først i 2017
Det understreger det selvstyreejede selskabs kommunikationschef, Ivalo Egede, efter at AG i dagens avis har sat lighedstegn mellem den forsinkede proces og et forsinket anlægsarbejde.

Mindst et halvt år
- Som vi tidligere har meddelt pressen, tager det mindst et halvt år, fra beslutningen er taget, til vi kan begynde at forlænge søkablet og radiokæden. Så uanset om vi er færdige nu eller til sommer, kan vi ikke nå noget i anlægssæsonen i år. Det bliver først i 2017, oplyser Ivalo Egede.

Læs: Søkabelbeslutning udsat igen

Powered by Labrador CMS