Tele-kunderne betaler skat to gange

Det ligner en tilståelsessag, når Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen forklarer konsekvenserne af de 463 millioner kroner, som landskassen de seneste fem år har scoret i aktieudbytte fra den nationale tele- og postvirksomhed Tusass A/S. (Se faktabox). 

– Det vil umiddelbart betyde billigere priser for forbrugerne, hvis Tusass ikke bliver afkrævet et udbytte, siger Jens-Frederik Nielsen. I stedet er forbrugerne pålagt en ekstra udgift, som politikerne bruger til helt andre formål; i disse år går pengene især til lufthavnsbyggerierne. 

Med andre ord: Når folk i Kuummiut surfer, og folk i Kullorsuaq ringer, så betaler de samtidig en bid af de nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat. Når folk betaler skat over skattekortet, betaler de samtidig skat over telefonregningen.  Men der er ingen vej udenom, fordi Tusass har monopol på teletrafikken i Grønland. 

– Er det fair for forbrugerne at betale en overpris for en ydelse, som de ikke må købe andre steder? 

– Nej. Når der ikke er noget alternativ, og når prisen er højere, end det reelt koster at levere ydelsen, så er der tale om en skjult ekstraregning og en tvungen overbetaling, som hverken er gennemsigtig eller demokratisk forankret, siger Naleraqs formand Pele Broberg til Sermitsiaq. 

Naleraq frygter, at borgerne med den nuværende selskabskonstruktion får det værste af begge verdener: Alle prisforhøjelser af monopolerne. Alle prisforhøjelser af private virksomheder i et begrænset marked. 

– Naleraq foreslår i stedet at fjerne monopolbeskyttelsen af selskaber som Tusass, så for eksempel Starlink og andre satellitbaserede tjenester kan blive tilgængelig for forbrugerne i Grønland. 

– Vore monopoler skal ikke lukke Grønland af for omverden; vi skal være en del af den, siger Pele Broberg.

 Kostægte priser 

Grønland er med sine 56.000 indbyggere, fordelt på 17 byer og 54 bygder, præget af en krydssubsidiering, hvor Nuuk dækker underskud i bygder og yderdistrikter. 

– Er det bedre at indføre kostægte priser? 

– Ja, men vi kan først snakke om kostægte priser, når selskaberne tager sig af deres kernekompetencer, siger Pele Broberg 

– Selskaber som Tusass bør omdannes til selvejende institutioner, også kaldet »selvstændige offentlige virksomheder« SOV, som har offentligt tilgængelige formål, kostægte takster og en reel armslængde til politik. Samtidig skal vi åbne op for konkurrence, hvor det er muligt, så borgerne kan vælge de løsninger, der passer deres behov og økonomi - herunder satellitbaserede internetløsninger i bygder og yderdistrikter. 

– Hvem skal så dække hullet i landskassen? 

– Hvis landskassen har brug for midler, må det ske gennem en åben prioritering i finansloven; ikke gennem skjulte monopolafgifter, siger Pele Broberg. 

Naleraq sender samtidig en stikpille til koalitionens største parti. 

– Jeg håber virkelig, at Demokraatit står ved sine valgløfter om, at selskaberne ikke skal pålægges en skjult skat til landskassen, siger Pele Broberg. 

Hellere lavere priser end udbytte 

Naleraq var kritisk overfor aftalen om ejerskabspolitik for de selvstyreejede aktieselskaber, som Inuit Ataqatigiit, Siumut, Demokraatit og Atassut underskrev 28. marts 2023. Ejerskabspolitikken formulerer de grundlæggende principper for selskabernes udbyttebetaling. 

– Hvorfor undlod Naleraq at indgå i aftalen? 

– Fordi landet har en umoden politisk ledelse, som ikke sætter næring efter tæring, men i stedet bruger selskaberne som en skjult skat. Det er en forkert vej at gå, for selskaberne skal ikke bruge deres overskud til at betale udbytte, men til at sænke forbrugerpriserne, siger Pele Broberg. 

Ejerskabsstrategien lover gennemsigtighed i de offentligt ejede selskaber. 

– Er dette mål nået, når kunderne bliver pålagt en indirekte skat til landskassen? 

– Nej. Tværtimod peger det på et alvorligt demokratisk underskud, når borgerne ikke får indsigt i, hvad der ligger til grund for de priser, som de bliver pålagt, siger Pele Broberg. 

Affolkning udenfor Nuuk 

KNI hævede priserne på olie og brændstof tirsdag den 13. maj. – Naalakkersuisut har tidligere lovet mig indsigt i KNI’s indkøbspriser på brændstof, men sidenhen er dette løfte trukket tilbage, siger Pele Broberg. 

– Vi får ikke længere adgang til grundlæggende oplysninger om, hvad brændstof faktisk koster i indkøbspris. Når man skjuler så basale økonomiske data for offentligheden, især i et selskab med lovmæssigt monopol, så skaber det mistillid og antyder, at de reelle priser ikke kommunikeres klart. Det tjener i sidste ende til at undgå en folkelig erkendelse af, at politikere og beslutningstagere har svigtet deres opgave med at sikre rimelige priser og ansvarlig styring. 

– Hvad er konsekvensen i sidste ende? 

– Det er ikke kun en skjult skat, som selskaberne opkræver. Det er reelt en årsag til at fordyre livet i Grønland, og det bidrager til affolkning udenfor Nuuk. Hvis vi derimod vil opbygge et selvstændigt Grønland, må vi starte med at sikre borgerne indflydelse og valgfrihed i stedet for at fastholde dem i gamle systemer uden gennemsigtighed, siger Pele Broberg.