Tele går i rette med Nuuk Skynet

Ifølge Tele Greenland holder Nuuk Skynets direktørs påstand om Teles produktionspris i forbindelse med internetabonnementer ikke vand

Ifølge Tele Greenland holder Nuuk Skynets direktørs påstand om Teles produktionspris i forbindelse med internetabonnementer ikke vand. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Tele Greenland går nu i rette med Peter Engsig-Karup, direktør i Nuuk Skynet, efter han onsdag – ifølge Tele – kom med forkerte faktuelle oplysninger om det selvstyreejede teleselskab.

I et interview med Sermitsiaq.AG sagde Peter Engsig-Karup blandt andet, at ’… Men internt i Tele Greenland bruger virksomeden en lavere afregningspris, end de produktionsomkostninger Tele Greenland kræver, at Skynet skal betale’.

Den påstand tager Tele dog afstand til:

- Det er en usand påstand. Vi anvender den samme produktionspris internt, som konkurrenterne kan købe adgang til nettet for, og som er fastsat af Telestyrelsen den 5. september 2012 i den såkaldte samtrafiksag. Denne afregningspris er også brugt som grundlag for de nyeste ændringer på produktpakkerne Bredbånd Gold og Bredbånd Premium, som artiklen ”Nuuk Skynet: Umuligt at konkurrere mod Tele”, handler om, siger kommunikationschef i Tele Greenland, Sæunn L. Nolsøe.

Læs "Endelig får vi mere internet for pengene"

Læs "Næste skridt må være flatrate"

Læs "Nuuk Skynet: Prisen er stadig for høj"

Powered by Labrador CMS