Tang er havets sikre guld

Der er arbejdspladser i produktion af grønlandsk tang, påpeger ny rapport. Det kræver bare, at nogen tør kaste sig ud i det.

Om foråret kan der købes vingetang/sulluitsoq på Brædtet i Qaqortoq. Det bruges især i fiskesuppe og til muslinger.
Offentliggjort

I Grønland kan man om foråret på Brædtet i Qaqortoq købe den såkaldte vingetang, friske planter som spises rå eller i fiskesuppen. Og for nogle familier er det en tradition at samle muslinger og tang. Imidlertid kan vi bruge tangen til langt mere end vi allerede gør. Tang bruges i alverdens ting, både til foder, helsekost og kosmetik og medicin

Nye undersøgelser tyder på, at der er store ressourcer for erhvervslivet gemt i den grønlandske havbund i form af tang. Ligesom Norge og Island har gjort det i årtier, er der god fornuft i at opfiske den friske tang, der klæber til vores kyster. For efterspørgslen stiger verden over.

Så det handler bare om at gå i gang med at sætte den grønlandske tang i produktion, lyder konklusionen fra en ny rapport om projektet »Nordic Seaweed Project«.

– Vi mener, at tangen i Sydgrønland langs de fleste af Grønlands kyster udgør en stor mulig ressource, som kan skabe nye arbejdspladser, siger Ole Hertz, der er projektleder bag forsknings- og erhvervsudviklingsprojektet »Nordic Seaweed Project.«

Læs mere i Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS