Sydkorea vil på oliejagt i Grønland

Ifølge The Korea Times er Sydkorea klar til at gå ind i jagten på Grønlands olie og naturgas

Det store delvist statsejede Korea Gas vil sandsynligvis byde, når der i 2013 bliver udbudt licenser ud for Østgrønland. Arkivfoto: Steve Lindringe, Eye Ubiquitous
Offentliggjort

Det store delvist statsejede Korea Gas vil sandsynligvis byde, når der i 2013 bliver udbudt licenser ud for Østgrønland.

Det skriver The Korea Times og Berlingske.

Endnu opererer ingen sydkoreanske selskaber i Grønland, men nu melder Gas Corporation, Kogas, at selskabet sandsynligvis vil deltage i budrunden, når selvstyret i juni næste år åbner for bud på licenser til at lede efter olie-og naturgas i Grønlandshavet ud for Østgrønland. Det siger en repræsentant for selskabet til The Korea Times.

Læs "Stor interesse for ny olieefterforskning"

Læs "Vi har olie svarende til 382 mio pr. mand"

Udmeldingen fra Kogas, der er verdens største importør af flydende naturgas, LNG, kommer i kølvandet på det officielle besøg, som formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, kort før jul aflagde hos præsident Lee Myyng-bak kombineret med et erhvervsfremstød i Sydkorea.

Det østasiatiske land er meget afhængig af import af energi, og ifølge Korea Times søgte Kuupik Kleist og hans delegation efter investorer til blandt andet olie- og gasudvinding i Grønland.

Kogas har en god kreditrating hos både Moody's and S&P.

Powered by Labrador CMS