fangst
Sydgrønland: Fangererhvervet på afgrundens rand
Mange fangere i Sydgrønland har ingen indtjening og har ingen forhåbninger om en bedre fremtid - medmindre naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug kommer med en redningsplan
Flere fisker- og fangerforeninger i Sydgrønland oplyser, at mange af deres medlemmer i lang tid har stået uden indtjening. Derfor er de i store økonomiske vanskeligheder. Årsagen er blandt andet islæg i store dele af det kystnære farvand. Det gør det umuligt at tage på fangst med små fartøjer.
I mange tilfælde må fangere tage på lange og vanskelige ture i små joller for at nå ud til fangst- og fiskestederne. Da de ingen indtjening har, kan de ikke erhverve sig større og mere effektive fartøjer. Det ville gøre det nemmere for dem at sejle længere væk, og de ville blandt andet kunne forsøge sig med torskefiskeri i fjordene.
Men netop på denne årstid med islæg må mange fangere blive hjemme og være økonomisk afhængige af konens eller samleverens indtjening. Det betyder, at mange nu mener, at fangererhvervet er på afgrundens rand, og at der ikke er nogen forhåbninger om en bedre fremtid.
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Siumuts Karl-Kristian Kruse, var i midten af februar i Sydgrønland for at mødes med fangere og fiskere i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik.
Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Kommune Kujalleq. Ugeavisen Tamanut Kujataani kan du hente gratis her: