Svend C satser på udenskærs torsk

Et af de trawlerselskaber, der i år søger selvstyret om kvoter på udenskærs torsk i Vest- og Østgrønland næste år, er familievirksomheden Sikuaq Trawl A/S, som er ejet af familien Christensen.

- Vi er villige til at lave en pæn stor investering i en ny torskelinje i fabrikken på trawleren Svend C. Det gør vi, fordi vi tror på, at torsken er fremtiden, og vi har en skræddersyet trawler til dette fiskeri, siger direktør og medejer Carl Christensen til Sermitsiaq.

Selskabet søger om kvoter på havgående, altså udenskærs, torsk både i Øst- og Vestgrønland, og er forhåbningsfulde omkring, at selskabet får tildelt kvoter.

Vil fiske torsk en stor del af året

Trawleren Svend C, som er fra 2016, er en kombinationstrawler, der fisker både rejer og makrel. Men kvoterne på rejer og makrel er faldende.

Med kvoter på kun rejer og makrel kommer Svend C til at have ledig kapacitet stor del af året. Det har tvunget selskabet til at se på alternativer.

Sikuaq Trawl ser torsk som et ideelt alternativ for selskabets kombinationstrawler.

I Sikuaq Trawl bliver det lagt vægt på, at Svend C ikke har nogen kvote på torsk i Barentshavet eller hellefisk at fiske.

Det betyder, at Svend C derfor har nok af tid i løbet af året til at fiske torsk i både Vest- og Østgrønland.

Selskabet mener, at hvis der ikke kommer flere aktører ind i torskefiskeriet til næste år, er det stor sandsynlighed for, at situationen fra i år gentager sig, hvor kvoter går tabt, fordi de ikke er fisket op. Det betyder, at selvstyrets kasse, Landskassen, mister torskeafgifter.

Fiskeriet efter havgående torsk i Vestgrønland, har i nogle år været forsøgsfiskeri.

2025 er det første år i nyere tid, hvor Naalakkersuisut har fordelt havgående torskekvote i Vestgrønland. I Sikuaq Trawl mener man derfor, at alle aktører i dette fiskeri skal anskues som nye aktører, og at alle har samme udgangspunkt.

Direktør: - Vi har en god case

Carl Christensen anerkender dog, at i sidste ende er fordelingen af de havgående torskekvoter op til det politiske system, altså Naalakkersuisut.

- Vi har stor respekt for den politiske proces, men vi mener at selskabet har en god case, og skal torskekvoten fiskes op i 2026, så samfundet får alle indtægterne fra torskeafgifterne, skal der mere fiskerikapacitet til end det er i dag, og den står vi parate med, siger Carl Christensen fra Sikuaq Trawl.

Rederiet omsatte sidste år for 282 millioner kroner og havde et overskud efter skat på knapt 40 millioner kroner.

Rederier, der ønsker kvoter fiskenæste år, for eksempel på torsk, skal søge om det i Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.

Det er naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg, der efter embedsmændenes behandling af ansøgninger, som kommer med en indstilling til Naalakkersuisoq, som uddeler kvoterne.