- Storskalaloven gavner grønlandsk beskæftigelse

Politisk ansvarlig Ove Karl Berthelsen forsvarer på ny den omstridte storskalalove, som forventes at blive vedtaget torsdag

Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og medlem af Naalakkersuisut Ove Karl Berthelsen, begge Inuit Ataqatigiit, gør alt for at få storskalaloven vedtaget. Foto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Selvom Siumut gør alvorlig af partiets trussel om at stemme nej til den omdiskuterede storskalalov, som bliver andenbehandlet i morgen torsdag, så tyder alt på, at loven bliver vedtaget, når den tredjebehandles tirsdag den 27. november.

I den forbindelse mener medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, at der er behov for at afkræfte nogle af de mest udbredte misforståelser, som har præget debatten.

– Det påstås, at forslaget vil afskaffe overenskomstsystemet samt den hævdvundne forhandlingsret for grønlandske fagforeninger. Det påstås videre, at tilkaldt arbejdskraft vil blive foretrukket i forbindelse med storskala projekter på bekostning af grønlandsk arbejdskraft.

– Men forslaget ændrer overhovedet ikke ved det eksisterende princip om, at forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er et aftalespørgsmål mellem disse parter, forklarer Ove Karl Berthelsen.

Læs "Storskalaloven bliver vedtaget"

Læs "SIK støttes af ni millioner"

Læs "Fagforeninger raser over storskalalov"

Det følger af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, at ’Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser’.

Ifølge Ove Karl Berthelsen slår storskalalovforslaget netop fast, at princippet om aftalefrihed gælder for arbejdsmarkedet. Det skal derfor fastslås, at forslaget ikke medfører nogen indskrænkninger i retten til at organisere sig.

Læs "Transparency Greenland: Storskalalov skader omdømme"

Læs "Socialdemokraterne advarer mod social dumpning"

En stærkt stigende arbejdsløshed
– Først og fremmest skal man huske, at Grønland har en stærkt stigende arbejdsløshed, en stor nettoudvandring og et indkomstniveau, som sakker bagud i forhold til andre lande. Etablering af nye arbejdspladser og nye virksomheder er helt afgørende for at vende udviklingen for de socialt udsatte i vores samfund.

– Man skal dog huske, at udgangspunktet er, at vi ikke har en anlægssektor, der en stor nok til selv at opføre storskalaprojekter. Hvis vi ønsker de gode effekter i driftsfasen, er vi nødt til at have virksomheder udefra til at deltage i anlægsfasen, fremhæver Ove Karl Berthelsen.

Powered by Labrador CMS