Storfanger: Isbjørne er ikke truet af klimaforandringer
Den overraskende udmelding kommer fra storfanger Jonas Kristensen i Kullorsuaq, der har nedlagt over 70 isbjørne. Man bør lempe fangstrestriktionerne, mener han.
De såkaldte klimaforandringer har stort set ingen negativ effekt på hverken fangsterhvervet eller naturen i Nordgrønland, vurderer Jonas Kristensen i Kullorsuaq.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Når snakken om, at isbjørnens eksistensgrundlag direkte er truet af de klimatiske forhold, er svaret et klart nej fra 37-årig familiefar og fanger, Jonas Kristensen fra Kullorsuaq, der har over 70 isbjørne på samvittigheden.
Isbjørnen virker ikke påvirket eller truet på nogen måder, og der er ikke tegn på mistrivsel blandt stort set alle de isbjørne, han har nedlagt. Der er dog enkelte der har virket noget underernæret, men højst sandsynligt af naturlige årsager som høj alder. Store sælforekomster findes i de områder, hvor de isbjørne, som han fanger, søger føde. Samtidig i år er antallet af narhvaler i farvandet omkring Kullorsuaq det højeste, han har set.
Han mener derfor, at de strenge fangstrestriktioner nu har båret frugt, fordi der tit observeres mange narhvaler og isbjørne.
- De fleste politiske beslutningstagere har alt for begrænset viden om vores levevis, som er grundlag for de kvoter, som de fastsætter. De bør måske hellere tage ud til yderområderne og opleve, hvor vigtigt det er, at kvoterne bliver forhøjet. Vi fanger jo ikke mere, end vi har behov for. Men det er naturligvis meget ærgerligt, at vi ikke kan udnytte fangstdyrene, der i de seneste år er steget markant i antal, siger Jonas Kristensen.
Læs hele artiklen i Sermitsiaq – få adgang til avisen herunder: