KNR
Store forandringer for KNR
Stationen går ind i 2017 for fuld musik. Der er nyt udstyr, ny bygning – og måske ny radiokanal – på vej
Der er udsigt til bedre fjernsyn i Grønland.
I hvert fald når det kommer til den tekniske kvalitet. KNR har nemlig modtaget en uventet julegave fra Naalakkersuisut til ind- køb af nyt, tidssvarende udstyr.
Bevillingen lyder på 9,5 millioner kroner.
For stationens direktør, Karl-Henrik Simonsen, er det selvsagt en velkommen måde at begynde det nye år på:
- Jeg er en glad mand i de her dage. Pengene er endnu ikke rullet ind på vores konto, men mon ikke de snart er på vej. Det betyder meget for KNR ́s fortsatte udvikling, siger han.
Læs: Karl-Henrik Simonsen bliver ny KNR-direktør
Forældet udstyr
Det nedslidte udstyr har påført KNR både ekstraomkostninger og frustrationer hos medarbejderne. Hvor slemt, det står til, fremgår af den public-service-kontrakt, som radio- og tv-stationen har indgået med selvstyret.
Heri udpensles det eskalerende problem:
- KNR ́s nuværende tv-platform er stærkt forældet. Dette medfører tab for KNR, hvor KNR blandt andet har mistet et helt nyhedsarkiv som følge af nedbrud.
Vedligeholdelsen vil stige
Ydemere er det mere og mere vanskeligt at indkøbe nødvendige reservedele til det forældede udstyr, står der i kontrakten, hvortil tilføjes:
- Det må påregnes, at udgifterne til vedligeholdelse af det tekniske udstyr vil stige voldsomt med nuværende tv-platform.
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du kan købe her: