Søvndal i åbent samråd om Grønland

Søren Pind og Jakob Ellemann-Jensen, begge fra Venstre, har indkaldt udenrigsministeren i åbent samråd. Spørgmålene til Villy Søvndal er om Grønland

Villy Søvndal, udenrigsminister er indkaldt til åbent samråd om Danmarks forpligtelser og interesser i grønlandske forhold i forbindelse med storskalaloven. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

7 februar er der åbent samråd om Danmarks interesser og forpligtelser i Grønland. Det er udenrigsudvalget, der har kaldt udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i samråd om Danmarks interesser og juridiske forpligtelser i Grønland. Samrådet er åbent for alle og sker torsdag 7. februar klokken 13.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser i Arktis og Grønland.

Endvidere har udvalget spurgt, i hvilket omfang Danmark er juridisk forpligtet til at drage omsorg for forholdene i Grønland i forhold til danske internationale forpligtelser.

Læs også: Samråd om storskalaloven i Folketinget

Samrådsspørgsmålene er stillet af Søren Pind (V) og Jakob Ellemann-Jensen (V), og de lyder, som følger:

- Vil ministeren redegøre for danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser i Arktis og Grønland, og herunder hvorledes regeringen forholder sig til fordelingen af kompetencer mellem Grønland og Danmark i forhold til områder, som eksempelvis råstofudvinding, der kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter?

- Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang Danmark er juridisk forpligtet til at drage omsorg for, at forholdene i Grønland er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, der påhviler Danmark?

Powered by Labrador CMS