Sladreordning til Grønland

"Stikkerkultur" og "sladrehank" er ord, man bruger om whistleblowerordning, som efterhånden mange vestlige virksomheder benytter sig af. Men fakta er, at man med en whistleblowerordning signalerer gennemsigtighed og "at man har rent mel i posen", så korruption og andre ulovligheder undgås i en virksomhed.

Sådan en ordning vil medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, gerne have indført i Grønland, hvor man anonymt kan komme med tips, hvis man er vidende om ulovligheder hos en myndighed eller virksomhed.

Derfor har hun stillet forslag om, at Inatsisartut retter henvendelse til den danske stat om, at loven om Offentlige myndigheders registre tilpasses grønlandske forhold.

Den eksisterende registerlovgivning giver nemlig ikke mulighed for, at oprette whistleblowerordninger, og det vil derfor kræve en ændring af reglerne omkring oprettelse af registre for, at både private virksomheder og offentlige myndigheder kan oprette whistleblowerordninger.

I forbindelse med oprettelsen af en whistleblowerordning er der en række forhold, der skal tages højde for. Både for at sikre personen, der foretager en anmeldelse den nødvendige anonymitet. Men også for at sikre den person, myndighed eller virksomhed der anmeldes, at der ikke iværksættes tiltag på et grundløst fundament.

Læs også: Debatinlæg: Indfør whistleblowerordning i Grønland

Læs også: Advarer mod korruption

Lønskandalen i energiselskabet Dong Energy i år er et eksempel på, at whistleblowerordningen fungerede. Her blev det tippet, at fire medarbejdere havde fået usædvanlige favorable ansættelsesvilkår. Det førte til fyring af Dong Energys topchef Anders Eldrup, plus at de fire medarbejdere, som Anders Eldrup forgyldte, blev suspenderet fra deres job.