Bitcoin
Skattestyrelse på Bitcoin-jagt
Den virtuelle valuta, Bitcoin, er ikke undtaget beskatning, fastslår Skattestyrelsen i Grønland i en vejledning. Styrelsen har også et særligt øje for Bitclub Network i Grønland, som den mener, man kan sidestilles med et pyramidespil.
Skattestyrelsen har følt, at det har været nødvendigt at præcisere reglerne for, hvordan Bitcoin skal behandles skattemæssigt.
USA-afgørelse
Den virtuelle valuta, der ikke er understøttet af nogen nationalbank, er registreret via Blockchain, og Skattestyrelsen lægger vægt på, at skattemyndighederne i USA sidste år vandt en sag, hvor Bitcoin-udbydere skal udlevere oplysninger på deres kunder i deres kundekartotek.
- Således kan skattemyndighederne danne sig et overblik over ind- og udgående transaktioner, og dermed foretage korrekt skattemæssig behandling, fremgår af vejledningen, som Skattestyrelsen har publiceret på sin hjemmeside.
- Formuedispositioner, der foretages med Bitcoin eller andre kryptovalutaer, i stedet for med én af de traditionelle valutaer, vil blive regnet- for værende foretaget i en af nationalbanken ansete valuta. Sker lønudbetalinger f.eks. i Bitcoin undtager det ikke fra skattepligt. Arbejdsgiveren skal derfor som udgangspunkt indberette i Danske Kroner, det samme gælder for borgerens selvangivelse, står der i redegørelsen.
Pyramidespil
Skattestyrelsen føjer til, at man er bekendt med udbredelsen af Bitclub Network i Grønland. Skattestyrelsen har i den forbindelse anmodet Spillemyndigheden om en afklaring på, hvorvidt Bitclub Network er pyramidespil i henhold til § 11 i lov for Grønland om visse spil, hedder det.
Se hele vejledningen