SIK-Formand: Åben minen i Narsaq
Hvis landet skal gøre sig nogle forhåbninger om selvstændighed, uden at levevilkårene forværres, er der brug for udvikling og for at minedrift og traditionelle erhverv kan foregå side om side. Det er budskabet fra formanden for SIK, Jess G. Berthelsen, mandag.
Efter at de første borgermøder om mineprojektet på Kuannersuit er gennemført i Sydgrønland i sidste uge i forbindelse med høringen af VVM -og VSB-rapporter, kommer SIK-formand Jess G. Berthelsen på banen med et klart budskab om projektet.
- Der er mange af os, der har visioner om selvstændighed, hvor vi er en suveræn stat. Og der er sandelig lange udsigter i den henseende, hvis vi ikke får nye indtægter, lyder det.
Han påpeger, at der de sidste 30 år, har været tale om landbrug, fåreavl og turisme som erhvervsområder med mulighed for udvikling. Alligevel har der ikke været større bevægelser i den retning, mener han.
- Som samfund tilfører vi til gengæld midler til fåreavl, Neqi A/S og skindgarveriet. Da disse områder ikke kan hvile i sig selv forretningsmæssigt, må landskassen træde til og give tilskud.
Bedre levevilkår kræver nye penge
Derfor mener Jess G. Berthelsen, at minedrift skal være en del af løsningen på problemerne med dårlige levevilkår og arbejdsløshed for mange borgere.
- Jeg har et stort ønske om, at mine børn og børnebørn får livsvilkår, der er bedre end det mine medlemmer er forundt. Med mineprojektet ved Kuannersuit er der tale om 715 permanente nye jobs og 1,5 milliarder kroner om året i nye skatteindtægter. Det kan vi bruge til nye boliger, skoler, sygehuse og bedre ydelser til alle os almindelige borgere.
Projektet med sjældne jordarter og uran som biprodukt ved Kuannersuit får en hård medfart af borgere og politikere, som er bange for, at minen vil ødelægge de nuværende erhverv, og være skadeligt for mennesker, dyr og miljø. Blandt andet er der bekymringer i forbindelse med støvudledning, opbevaring af restaffald der indeholder radioaktive stoffer og kemikalier og følgevirkningerne af at have en uranmine i baghaven.
Men SIK-formanden er ikke enig i bekymringerne. Han understreger, at de strenge sikkerhedsmæssige krav, der er lagt op til med hensyn til Kuannersuitprojektet, gør, at minen kan drives uden at være til fare for sundhed, miljø og eksisterende erhverv.
- I Norge eksempelvis kombineres i dag olieindustri, minevirksomhed og fiskeri i stor stil og på en god måde, uden at de generer hinanden. Sådan er det også i Canada. De bryder uranmalm med en lødighed på op til 20 procent. Nogle af minerne har kørt gennem et par generationer af medarbejdere. Til sammenligning er indholdet af uran i malmen i Kuannersuit helt nede på 0,03 procent, siger Jess G. Berthelsen.
Arbejdsforholdende skal være i orden
Han slår fast, at SIK som fagforening skal være med til at sikre ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne i minen, ligesom det er tilfældet på andre arbejdspladser, hvor man kan komme til skade, men han opfordrer samtidigt befolkning og politikere til at være åbne for det nye projekt.
- Vi skal indhente sikre og lødige oplysninger, og ikke på forhånd sige nej til alt. Arbejdet på værfterne og fiskefabrikkerne kan jo også være forbundet med fare, når man ikke er forsigtig og ikke følger sikkerhedsforskrifterne, slutter Jess G. Berthelsen.