Sermersooq når milepæl i kampen mod arbejdsløshed

Kommuneqarfik Sermersooq har i den grad fået knækket arbejdsløshedskurven, og i juni havde kommunen for første gang under 1000 borgere, der stod uden arbejde.

Offentliggjort

Ledigheden i hovedstadskommunen er hver eneste måned i år blevet reduceret i forhold til samme måned sidste år.

Juni-tal

Der er imidlertid særlig grund til at glæde sig over juni-ledighedstallet, som for første gang viser en ledighed, der ligger under 1000 – helt præcist var der 951 arbejdsløse. Det er 215 personer færre end året før og procentuelt er ledigheden nu nede på 5,7 procent mod 6,9 i juni 2017.

Tallene præsenteres i dag på et møde i Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked.

Antal ledige i Kommuneqarfik Sermersooq (i parentes 2017-tal)

Januar 1.151 (1.434)

Februar 1.107 (1.368)

Marts 1.084 (1.316)

April 1.046 (1.294

Maj 1.018 (1.241)

Juni 951 (1.166)

Forvaltningen kommer med følgende vurdering af tallene i sin indstilling til politikerne:

- På trods af, at der er 66 flere borgere i arbejdsstyrken i Nuuk og bygderne i juni 2018, set i forhold til juni 2017, så er ledigheden faldet med 1,0 %, nemlig fra 4,3 til 3,3 procent.

Det oplyses også, at der var 125 faglærte arbejdsløse i juni.

Færre udgifter

Færre ledige vil resultere i færrre udgifter for kommunen, der får reduceret sine udgifter til offentlig hjælp samt arbejdsmarkedsydelse, og det forventes også at få betydning for udgifterne på socialområdet i kommunen, oplyser forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS