Nuuk

Sermersooq: Få ledige i Nuuk betyder flere tilkaldte

Der er udelukkende få ledige faglærte i Nuuk. Derfor er det helt naturligt at sige ja til 93 tilkaldte i år, understreger Kommuneqarfik Sermersooq

Byggeri, håndværker, Permagreen
Byggefirmaerne mangler faglærte i Nuuk
Offentliggjort

Der er udelukkende 58 ledige faglærte i Nuuk. Derfor er det helt naturligt at sige ja til 93 tilkaldte ind til nu i år, understreger Kommuneqarfik Sermersooq.

Budskabet kommer, efter at Nuuk TV for nyligt bragte et indslag om netop de 93 tilkaldte, hvor antallet ventes at blive højere i år end i 2014.

Forsøger at rekruttere
Kommunen understreger, at virksomhederne altid forsøger at rekruttere blandt de ledige i Nuuk. Men i flere tilfælde har det ikke været muligt at finde relevant uddannet personale hverken i Nuuk eller på kysten inden for visse fagområder.

Mangler kvalifikationer
Kommunen understreger desuden, at ingen af de 58 ledige faglærte er jobparate inden for de områder, hvor der er givet tilladelse til at hente udefrakommende arbejdskraft.

Ingen ledige
Langt størstedelen af ansøgningerne om udefrakommende arbejdskraft i år er inden for køkken- og kokkeområdet. I alt 43 af de 93 tilladelser drejer sig om dette område. Og det skyldes, at der i øjeblikket ikke er nogle ledige køkken- eller kokkefolk – hverken i Nuuk eller i resten af Kommuneqarfik Sermersooq, fremhæver kommunen

Betonfolk
De resterende ansøgninger om udefrakommende arbejdskraft er især inden for beton- og byggeriområdet. Der er ingen ledige betonfolk i kommunen eller Grønland generelt – og betonfolk er generelt en mangelvare i resten af Norden, vurderer Kommuneqarfik Sermersooq.

Læs: Flere tilkaldte i Kommuneqarfik Sermersooq

Powered by Labrador CMS