Jobsøgning
Selvstyrets jobportal får præmiere til december
Den nye portal bliver i øjeblikket testet i Narsaq
Går alt efter planen, får virksomheder, jobsøgende og kommunernes arbejdsmarkedskontorer i næste måned et nyt værktøj, der skal give et bedre overblik over udbuddet af job samt de arbejdssøgendes kvalifikationer.
Først i Narsaq
Ifølge Grønlands Erhverv, der har deltaget i et møde om projektet, afvikler Selvstyret forsøg med en ny jobportal i Narsaq i denne måned, hvorefter portalen bliver gjort landsdækkende i begyndelsen af december.
Læs: Ny offentlig jobportal på vej
Suli.gl
Jobportalen kommer til at ligge på hjemmesiden suli.gl, der er under opbygning.
Inatsisartut vedtog tidligere i år en ny lov, der forpligter arbejdsgivere til at slå stillinger, der er omfattet af loven om regulering af arbejdskraftstilgangen i Grønland, op på jobportalen.
De nye regler gælder fra og med den 1. januar 2016, dog under forudsætning af, at suli.gl er oppe at køre fra og med denne dato.
Læs: GE: Jobportal truer den frie og uafhængige presse