Selvstyret tjener godt på sagsbehandling af mineselskaber

6,3 millioner kroner har mineselskaber i Grønland betalt til selvstyret for myndighedsbetjening, eksterne konsulenttimer og kurser i 2018 og første kvartal af 2019.

Det fremgår af en aktindsigt som avisen Sermitsiaq har fået.

Ifølge geolog og tidligere direktør for Nunaminerals, Ole Christiansen, er der stor forskel på, hvor meget de enkelte mineselskaber skal betale. Og det kan være svært at gennemskue, hvad der er ret og rimeligt at betale, siger han.

- Der er en lukkethed i systemet både over for selskaberne og over for offentligheden om, hvorfor nogle projekter koster mere end andre. Jeg må også sige, at jeg ikke forstår, hvorfor der bruges så store summer på kurser til medarbejdere i departementerne og i styrelsen. Hvor mange medarbejdere sidder med sagsbehandlingen af mineselskaberne som hovedaktivitet? Og hvis de deltager på så mange kurser, så kunne man spørge, hvorfor der så fortsat er så stor en mangel på beslutningsdygtighed i relation til mineprojekterne.

Departementschef Jørgen Hammeken Holm i departementet for råstoffer siger, at man tilpasser administrationens størrelse alt efter, hvor mange mineprojekter, der er i gang.

- Baggrunden (for betalingen, red.) er, at vi har nogle udgifter i vores administration. Enten skal landskassen betale for de udgifter, eller også skal mineselskaberne betale. Der har man valgt fra politisk side, at det er brugerne, der til en vis grad skal betale for sagsbehandlingen.

Hammeken Holm forklarer forskellen i, hvor meget de enkelte selskaber betaler med, at der er stor forskel i projekternes kompleksitet.

Du kan læse mere om sagen avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang nedenfor:

Sermitsiaq Uge 44 2019

Klik her for at læse