havets folk

Sejlende ved Nuuk kan nu også høre KNR

Mellembølgesenderne er nu genetableret i Qeqertarsuaq og i Nuuk. Det sidste sted, der mangler, er en sender på øen Simiutaq i Sydgrønland

Arkivfoto
Offentliggjort

Der er nu godt nyt for sejlende omkring Nuuk.

Således har Tele-Post sat en ny mellembølgesender op på øen Kitsissut (Telegraføen) ud for Nuuk, og nu kan det sejlende folk høre KNR på 570Khz i området ud for Nuuk.

Mellembølgesignalet kan høres mellem 300 og 600 kilometer fra antennen på Kitsissut ud for Nuuk, alt efter hvilket modtagerudstyr man bruger.

- Mellembølgesenderne er nu genetableret i Qeqertarsuaq og i Nuuk. Det sidste sted, der mangler, er en sender på øen Simiutaq i Sydgrønland, og den vil blive taget i brug den 1. juni, oplyser Tele-Post i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS