Grønland i Tivoli 2013
Se igennem smykkerne!
Der er masser af boder i Tivoli, der sælger deres varer ved 'Grønland i Tivoli'-dagene. En af dem, der går godt, er By Duuden fra Qaqortoq
- Jeg har ikke haft forventninger til, hvor meget vi kommer til at sælge her i Tivoli, for det er første gang, vi er her for, men det har gået rigtigt godt med salget af mine smykker, fortæller Sussi Rødgaard-Hansen der ejer By Duuden.
Hun laver smykker i plexiglas og fik ideen til sin niche-produktion november i fjor. Det er traditionelle grønlandske motiver, så som grønlandske kvinder, tupilakker, ulu'er, isbjørne, Thulemanden og flaget, hun laver i plexiglas.
- Kunderne er meget glade for vores smykker, for de har jo flotte farver der er gennemsigtige. Der er endnu ikke så mange, der laver sådan noget, som jeg, siger Sussi Rødgaard-Hansen.
Stor interesse i Grønland
Hun sælger sine smykker til de større byer i Grønland, hvor de er rigtig populære. Og hun oplever, at kunderne, at alle motiver over en bred vifte sælger lige godt.
- Det er svært at sige hvilken præcis ting der bliver købt mest. Alle de ting jeg sælger er altid populære.
Læs alle artikler og se billeder fra ’Grønland i Tivoli 2013’
Husk også at se de mange videohilsner og andre små videoklip øverst i toppen på hjemmesidens forside.