Grænsekontrol

Se billeder: Grønland fører nu selv grænsekontrol

Fiskevarer, der er fanget af fartøjer fra tredje lande, for eksempel Canada eller Rusland, kan grænsekontrolleres i Grønland ved de godkendte grænsekontrolstationer i enten Nuuk eller Sisimiut

På billedet ses to medarbejdere fra Danmarks Fødevareministeriet, som er i gang med at undersøge landet hellefisk fra en canadisk fiskefartøj Nanoq.glLandet hellefisk i pakker tælles af en medarbejder fra Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland Nanoq.glDer bliver lavet fysisk kontrol af fiskevarerne på stikprøvebasis. Der tager man for eksempel 10 pakker fiskevarer og undersøger for temperatur, udseende, lugt og smag Nanoq.gl Nanoq.gl
Offentliggjort

Mandag morgen stod en grænsekontrollør fra Aalborg Havn, en grænsekontrollør fra Kastrup Kufthavn og frihavn, og to grænsekontrolløraspiranter fra Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland, VFMG, på Nuuk Havn og var klar til første kontrolinspektion af fiskevarer, som er fisket af canadiere, der skal videresendes til EU.

Grønlands Selvstyre indgik i løbet af foråret en bilateral aftale med EU om samhandel indenfor fiskevarer, muslinger med videre og biprodukter. Aftalen er lavet af Fødevareministeriet i Danmark i tæt samarbejde med selvstyret.

De varer, der er omfattet af samhandelsaftalen, er fisk og fiskevarer til konsum. Det vil sige både rejer, fisk og kammuslinger, samt biprodukter og afledte produkter heraf.

Allerførste losning og EU grænsekontrol af et canadisk fabriksskib blev i sidste uge forhåndsanmeldt af transportvirksomheden, Blue Water Shipping med ankomst til Border Inspektion Post, BIP, mandag morgen.

- Kontrolmyndigheden er i fuld gang nu. Det er hellefisk, som bliver losset og skal videre med fragtskib denne uge, fortæller dyrlæge, VFMG, Stella Ege Kristensen.

Selve proceduren er at kontrollere, at alle dokumenter samt oplysninger stemmer overens og derefter at sikre, at anmeldte antal colli, kasser og pakker, stemmer overens med faktiske antal colli. Blandt andet bliver der lavet fysisk kontrol af fiskevarerne på stikprøvebasis. Der tager man for eksempel 10 pakker fiskevarer og undersøger for temperatur, udseende, lugt og smag.

- Såfremt alt er tilfredsstillende, så bliver det frigivet og kan indføres til EU, understreger Stella Ege Kristensen.

BIP’en, grænsekontrollen, bliver første sæson bemandet af Fødevarestyrelsens grænsekontrolpersonale. Fra næste sæson skal selvstyrets kontrolpersonale bemande BIP’erne i Nuuk og Sisimiut under supervision af Fødevarestyrelsen.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS