Screening af udenlandske investeringer og smidiggørelse af råstoflov

Efterårssamlingen er i gang, og der er flere forslag, der vedrører råstoffer og erhvervsliv.

Naalakkersuisut har blandt andet stillet forslag til en invsteringsscreeningslov, der skal gælde udenlandske selskaber og personer, der vil investere i særligt følsomme sektorer og aktiviteter. Forslaget skal førstebehandles den 12. november.

Bredt anvendelsesområde 

Investeringsscreeningsloven, der aktuelt er i høring frem til 13. oktober, sikrer Naalakkersuisut hjemmel til at forbyde, afslå og tilbagekalde uhensigtsmæssige investeringer, og skal ses i lyset af den øgede globalisering.

Ifølge forslaget skal loven anvendes på alle udenlandske investeringer, der påtænkes gennemført eller gennemføres af udenlandske investorer. 

Der er tale om et bredt anvendelsesområde både hvad angår personer og virksomheder. 

”Formålet er at sikre, at indgrebsmulighederne efter Inatsisartutloven ikke kun rammer egentlige investeringer i en virksomhed, da truslen mod Grønlands sikkerhed eller den offentlige orden kan opstå ved en række andre aktiviteter, der ikke afhænger af erhvervelse af ejerandele i en virksomhed i Grønland”, står der i høringsmaterialet.

 Følsomme sektorer og aktiviteter

 Af særligt følsomme sektorer og aktiviteter nævnes virksomheder inden for forsvarssektoren, virksomheder inden for IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger. Virksomheder, der producerer produkter med ”dual-use” anvendelse, og virksomheder der producerer andre kritiske teknologier. Derudover omfattes kritisk infrastruktur, vandkraftværker, råstofsektoren og selvstyreejede selskaber. Det vil være departementet for erhverv, der skal varetage funktionen med screening af de udenlandske investeringer i en nyetableret underliggende styrelse. 

Det vurderes, at forslaget medfører væsentlige omkostninger på ca. 4 millioner kroner årligt til etablering og drift af screeningsordningen samt IT-systemer m.v.

Smidiggøre sagsbehandling 

Hvad angår punkterne 23 og 24 på efterårssamlingen, der skal førstebehandles den 15. oktober, så handler de om ændringer af lovene på råstofområdet.

Råstofloven og mineloven indeholder i dag bestemmelser om, at visse opgaver skal varetages af henholdsvis Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet.

Det foreslås at disse bestemmelser ophæves, så det bliver muligt at omorganisere, effektivisere og smidiggøre sagsbehandlingen på råstofområdet. 

Bekymring fra Transparency

Forslaget var i høring fra den 2.-30. juli 2025, og i den forbindelse indsendte Transparency International Greenland et svar, hvor de gjorde opmærksom på, at en eventuel nedlæggelse af Miljøstyrelsen for Råstofområdet med den foreslåede lovændring vil kunne ske uden en offentlig høring. 

”Transparency International Greenland” savner af disse grunde, at udkastet reelt tager stilling til konsekvensen af, hvis den nuværende eller fremtidige formand for Naalakkersuisut vælger at nedlægge miljøstyrelsen, herunder miljøstyrelsens afhængighed derefter”. 

Ifølge Transparency International Greenland ”så fremgår det ikke tydeligt, om der politisk er et ønske om at nedprioritere miljøområdet, eller om råstofstrategiens mål bedst nås ved at der på sigt ikke længere skal være en styrelse til at have fokus på miljø i forhold til mineral-eller råstofudvinding.”

Mulighed for omorganisering 

Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, understreger over for Sermitsiaq, at lovforslagene ikke automatisk fører til en nedlæggelse af styrelserne, ”det giver blot en mulighed for omorganisering”.

Desuden understreger departementet, at man opretholder kravet om adskillelse mellem sagsbehandling af tilladelser mv. og sagsbehandlingen vedrørende natur- og miljøspørgsmål, og at der opretholdes klageadgang i forhold til afgørelser vedrørende natur- og miljøforhold.