Satser på Sydgrønland

Air Greenland har lagt en række billige billetter til salg på ruten mellem Narsarsuaq og København for sommeren 2012

Air Greenland har lagt en række billige billetter til salg på ruten mellem Narsarsuaq og København for sommeren 2012. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Det betyder, at man nu kan rejse frem og tilbage mellem de to destinationer for helt ned til under 5000 kroner inklusiv skatter og afgifter, hvis man køber sin rejse i god tid, oplyser Air Greenland.

- Som det er tilfældet på alle Air Greenlands ruter (dog minus servicekontrakt-områderne), er der mange forskellige priser at vælge imellem, afhængigt af hvor tidligt man planlægger sin rejse. Der kan med andre ord blive udsolgt af de billigste billetter, når man nærmer sig rejsetidspunktet, påpeger Air Greenlands kommercielle direktør, Christian Keldsen.

Air Greenland har direkte flyvninger mellem Sydgrønland og Danmark i perioden 19. juni til 30. august næste år, og flyvningerne udføres med et indlejet Boeingfly fra Jettime.

Ifølge Christian Keldsen er årsagen til lanceringen af de "markant" lavere priser dels Air Greenlands ønske om at tiltrække flere, prisfølsomme passagerer, som måske ellers slet ikke ville rejse, dels en vilje til at tage konkurrencen op og bevare markedsandelen af trafikken til og fra Sydgrønland.

Powered by Labrador CMS