Særlig indsats for unge

- Vi har ikke råd til at ikke at satse på de unge. Sådan lyder budskabet fra en arbejdsmarkedskonference i Qaqortoq

CSR-konference 'Den rummelige arbejdsmarked' diskuterede blandt andet, hvordan man sikrer alle unge en plads på arbejdsmarkedet. Foto: Privat
Offentliggjort

Hvis arbejdsløshed skal bekæmpes på lang sigt, kræver det et særskilt fokus på de unge allerede nu.

Sådan lød en af konklusionerne fra CSR-konferencen ’Det rummelige arbejdsmarked’ i Qaqortoq i sidste uge, hvor arbejdsmarkedets parter gav deres bud på, hvordan arbejdsmarkedet bliver mere inkluderende.

Og her spiller de unge altså fremadrettet en væsentlig rolle:

- Kommune Kujalleq skal være foregangskommune for utraditionelle løsninger, når det kommer til bekæmpelse af ledighed. Man skal forebygge, at de ledige kommer ud i den situation, at de behøver revalidering, og det vil kræve at man tager fat i de unge, lyder det i en pressemeddelelse.

- Det kunne blandt andet gennemføres ved, at man dannede et samarbejde mellem Piareersarfik, socialforvaltningen, folkeskolen, arbejdsmarkedsforvaltningen mv. for at sikre, at der er en handlingsplan for alle unge, der enten dropper ud eller ikke kommer i gang efter endt folkeskole.

Powered by Labrador CMS