Sælger ud af aktiepost

Boet efter det konkursramte investeringsselskab Rudersdal A/S har solgt endnu en portion aktier, som investeringsselskabet ejede i mineralefterforskningsselskabet NunaMinerals.

For anden gang i træk afhænder konkursboet efter Rudersdal en aktiepost i NunaMinerals. Mineralefterforskningsselskabet søger blandt andet efter guld på Storø ved Nuuk, hvor dette foto stammer fra. Foto: NunaMinerals
Offentliggjort

I en insider-meddelelse til børsen Nasdaq OMX i København oplyser efterforskningsselskabet, at boet har solgt 35.000 aktier til en værdi af 6,9 millioner kroner.

Det er anden gang, at boet sælger ud af aktieposten efter konkursen tidligere i år.

I maj solgte konkursboet således 16.000 aktier til en værdi af 3,48 millioner kroner.

Boet er fortsat storaktionær i NunaMinerals og ejer 157.377 aktier i mineralefterforskningsselskabet.

Carsten Berger, som stod bag Rudersdal A/S, er fortsat medlem af bestyrelsen i NunaMinerals.

Bestyrelsesformand Anton Christoffersen fra NunaMinerals understreger, at salget af aktieposten ikke giver anledning til bekymring om, at kursen vil falde.

Powered by Labrador CMS