Annonce
Så må der atter fanges hellefisk
På lørdag genåbner jollefiskeriet efter hellefisk i Diskobugten og Upernavik, men jollefiskeriet i Uummannaq forbliver lukket
Der er en månedskvote på 50 tons hellefisk til jollekvoterne i de tre forvaltningsområder, når jollefiskeriet efter hellefisk på lørdag genåbner i Diskobugten og Upernavik.
Annonce
I forvaltningsområdet Uummannaq er restkvoten for jollerne stadig negativ efter frigivelsen af månedskvoten på 50 tons. Dermed forbliver jollefiskeriet i Uummannaq lukket, men fartøjerne over seks meter har dog stadig mulighed for at fiske efter hellefisk, oplyser Grønlands Fiskerilicenskontrol.
Efter frigivelsen af månedskvoten for december på 50 tons ser restkvoten for joller i de tre forvaltningsområder således ud:
- Diskobugten: 42 tons
- Uummannaq: -7 tons
- Upernavik: 53 tons
Restkvoter for fartøjer over seks meter er:
- Diskobugten: 501 tons
- Uummannaq: 261 tons
- Upernavik: 197 tons